Wanderer über dem Nebelmeer

Indledning
Maleriet "Der Wanderer über dem Nebelmeer" (på dansk "Vandreren over tågehavet") er skabt af C.D. Friedrich i 1818, under den danske romantikperiode.

Det er et oliemaleri, der afbilder en mørkt klædt mand, muligvis kunstneren selv, stående på klipper eller sten og skuer ud over en tågefyldt dal.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Maleriet virker ikke iscenesat, men det skaber en illusion om, at Friedrich har forsøgt at fremvise et menneskes indre ro og et drømmende univers for de mennesker, der levede i romantikken, ved at placere manden i de omgivelser, som ses på billedet.

Maleriet fremhæver naturen og idyllen og giver en fornemmelse af storhed. Man får en idé om, at manden er ét med naturen og omgivelserne, og farverne udstråler også uskyld gennem den hvide farve, der skinner igennem på billedet.

Farvevalget, med mørke i bunden og lys i toppen, giver beskueren en opfattelse af, at himlen og lyset repræsenterer det gode og en drømmelignende tilværelse, næsten som et drømmescenarie, hvor man bare kan stå og betragte den smukke natur.

Manden på billedet har en åben kropsholdning mod dalen, han åbner sig altså for lyset på billedet, mens han har ryggen til mørket, repræsenteret af klippen.

Han vender ryggen til den virkelige verden (i forgrunden), mens han åbner sig for den mere åndelige verden i baggrunden.

For at nå ned til græsset skal man passere gennem tågen på billedet, hvilket kan symbolisere, at man skal igennem et lag for at nå ind til det indre.

Tågen fungerer som et slør, der skjuler noget. Her kan der nemt henvises til romantikken, hvor man søgte det indre og dybe og skulle passere gennem et overfladelag for at nå ind til det inderste og dybeste og forstå det.