Følelser og tankerne om dem midt i en verdenskrise | Artikel

Indledning
Siden covid-19 for alvor spredte sig inden for de danske grænser har jeg haft følelsen af, at jeg har været for bange til, at jeg kunne mene noget, der blot var nogenlunde gennemtænkt.

Jeg er blevet bange af de kaotiske tilstande på samtlige hospitaler verden rundt. Jeg er blevet bange på grund af billederne af militærkøretøjer med lig i Norditalien og massegrave i Iran.

Jeg er blevet bange af anden bølge, som ramte vores sygehuse og sundhedspersonalet hårdt, der i forvejen var i knæ på grund af forringelser og besparelser.

Uddrag
Denne reaktion blev hurtigt dømt på de sociale medier, hvor det gik hårdt for sig. Menneskene, som samlede til forråd, blev hånet og latterliggjort.

Kløgtig var det måske ikke at begynde at hamstre, men mindre kløgtig var, at der ikke blev vist forståelse. Det er en naturlig reaktion, når skyerne trækker sig sammen og katastrofen lurer i baggrunden, at der samles ind til forråd.

Det drejer sig om at håndtere angst med forsvarsmekanismer. Og dette drejede sig om foregribelse som forsvarsmekanisme, da man formentlig vil tage kontrol over det ukontrollerbare ved at få styr på blot en ting i katastrofen.

På den måde kan ens angstfølelser blive dæmpet for en stund. Men omvendt bør man så ikke også have en forståelse for dem, der skammede, latterliggjorde og skældte ud?

For de blev måske så bange for konsekvenserne af andres hamstring, at de brugte forsvarsmekanismen, devaluering. For ved at nedgøre andre, fik de det måske bedre med sig selv.

Ved at føle sig mere værd kunne det resultere i, at det lagde en behagelig dæmper på netop deres angst. Vi burde netop udvise en forståelse for begge siders handlinger, selvom man måske uenig i den anden parts måde at handle på.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu