Indledning
Jeg kiggede sukkende ned på mit armbåndsur for tiende gang. "Hvordan kunne fire timer gå så langsomt", spurgte jeg mig selv?
Måske var det fordi de drenge blev ved med at kigge hen på mig. Jeg satte de sidste varme stykker franskbrød hen på disken og gik hen for at tørre bordene af. Lige pludselig ud af de blå så jeg ham stå i lokalet, og mit hjerte stod næsten stille.
Konrad! Der gik en million tanker igennem mit hoved, mine fødder var næsten som cement - limet til gulvet og måtte jeg slæbe mig selv over til chefen.
Da jeg endelig kom op i kassen til, hvor min chef stod, havde han ingen opgaver jeg skulle lave, så jeg var tvunget til at gå tilbage til cafebordene og fortsætte med at tørre dem af. "Der har vi så Freja" råbte en ad hans venner.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Han havde sin måde at charme sig ind på mig, som ingen andre kunne. Måske var det fordi jeg savnede at snakke med en på den måde? Det hele virkede bare så ægte og rigtigt præcis som dengang, selvom det dog kun var en telefonsamtale.
Lige fra han kom ind ad døren, snakkede og grinede vi, som om vi havde været bedstevenner siden vi var små.
Vi havde glemt alt om tiden og uret viste pludselig 03.15. "Må jeg ikke sove her, jeg tror ikke min mor vil blive særlig glad hvis jeg kom hjem nu", sagde han forsigtigt.
"Snedig, snedig, snedig" tænkte jeg, men hans selskab var jo så rart. Jeg drillede ham ved at svare "nej" men kom til at smile for hurtigt, så han regnede det ud.
Det endte så i en dramatisk brydekamp hvis man kunne kalde det det. Han hadede, når jeg var flabet imod ham, men det var ligesom også en del af legen.
Han sad pludselig oven på mine ben, så jeg ikke kunne rykke mig - hans faste greb om mine hænder gjorde, at jeg var fuldstændig fanget. Jeg lyttede til sangen der spillede i baggrunden, og kunne mærke at han kiggede bedrøvet på mig.
Den sang hørte vi meget engang, så den betød en del for os. Han fjernede forsigtigt sit faste greb om mine hænder og dernæst holdt han om mit hoved. Jeg nåede kun at kigge ham i øjnene i to sekunder før han kyssede mig.
Efter al den optakt og spænding havde jeg forventet et sug i maven eller en glad boblende følelse komme frem, men der var ingenting. Nu hvor jeg sad der og tænkte mig om, havde jeg aldrig følt det før.
Jeg havde aldrig haft følelser for ham, faktisk ingen. Jeg havde altid opført mig og snakket med ham som en ven, så hvorfor blev de overhovedet til mere dengang?
Skriv et svar