Problemformulering
“Hvad kunne vækstmulighederne på det britiske marked være, indenfor oplevelsesøkonomien?”
Indledning
Oplevelsesøkonomi findes alle steder omkring os, selvom vi måske ikke lægger mærke til det, forbrugerne har de seneste mange år i stigende grad søgt oplevelser, der engagerer forbrugerne på en personlig og mindeværdig måde.
Dette sker i takt med, at vi i de seneste årtier har oplevet en øget velstand, og dermed har lettere ved at få dækket vores basale behov.
Pris, funktion og kvalitet er ikke længere nok, til at kunne dække forbrugernes behov, og skabe værdi hos en virksomhed.
Produktet skal derimod appellere til hjertet, frem for hjernen. Derfor efterspørger flere og flere nu oplevelser, ofte uden selv at tænke over det.
Det centrale ved oplevelsesøkonomien er, at det er forbrugeren der er i fokus, idet forbrugeren fastlægger værdien af et produkt, baseret på graden af oplevelse.
Oplevelsesøkonomi er derfor et rigtigt vigtigt begreb for virksomheder, idet de kan skabe værdi hos forbrugerne
og ved hjælp af oplevelsesøkonomien differentiere sig fra konkurrenter på markedet, ved at integrere oplevelser i deres produkter og services, for at imødekomme forbrugernes behov.
Spørgsmålet virksomhederne skal stille sig selv er hvordan de kan få kunderne til at betale for en oplevet merværdi.
Indholdsfortegnelse
Resumé Error! Bookmark not defined.
Indledning og problemformulering: Error! Bookmark not defined.
Metodeovervejelse og refleksion: 4
Redegørelse: 6
Virksomhedskarakteristik og strategisk analyse: 7
Diskussion og vurdering 11
Konklusion: 12
Litteraturliste: 13
Bilag: 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Derefter gives en kort virksomhedskarakteristik af fastfood-kæden Wagamama, hvortil jeg med udgangspunkt i virksomhedskarakteristikken og relevante samfundsforhold, vil foretage en strategisk analyse af Wagamama.
Dertil har jeg lavet en regnskabsanalyse, med fokus på at se om virksomheden Wagamama tjener penge, og har likviditetsmæssig styrke til at kunne vækste.
Dette har jeg gjort med vø-faglig viden og med fokus på udarbejdelsen af nøgletal, til yderligere analyse.
Efter regnskabsanalysen, har jeg udarbejdet en Swot analyse, for at skabe et overblik over de mest centrale forhold, som er identificeret gennem de interne og eksterne forhold, i virksomheden Wagamama.
Med udgangspunkt i Ansoffs vækstmatrix, har jeg fastlagt, hvilke vækststrategier, der er potentielle at anvende for Wagamama.
Her tager jeg udgangspunkt i to variable: produkt og marked, som opdeles i henholdsvis nuværende og nyt produkt og nuværende og nyt marked.
Efter udarbejdelse af den strategiske analyse, vil jeg diskutere og vurdere, Wagamamas vækstmuligheder på det britiske marked.
Til denne vurdering vil analysearbejdet i min opgave blive anvendt, idet det har givet et indblik i deres nuværende situation på markedet.
I min diskussion vil jeg argumentere for fordele og ulemper, ved anvendelsen af forskellige strategier, for at kunne nå frem til en konklusion.
Der er gennem opgaven anvendt forskellige kilder, med forskellige formål. I mit valg af kilder, er der lagt vægt på kildekritik samt tendenser, som nogle af kilderne har bag sig.
Ved anvendelsen af kildekritik, sikrer jeg kvaliteten af de forskellige udsagn, som opgaven er bygget op omkring.
Udarbejdelse af opgaven sker flerfagligt, med kompetencer fra både faget Engelsk, som det humanitære fag og VØ som det Økonomiske fag.
I opgaven arbejder vi med deduktiv metode, da problemformuleringen indeholder antagelser, der efterfølgende bliver testet i redegørelsen og analysefasen, og derefter vurderet og diskuteret på baggrund af antagelsen.
Til analysen er engelskfaget blandt andet anvendt, til viden omkring britiske tendenser inden for oplevelsesøkonomi.
Virksomhedsøkonomi bidrager med andre metoder, fra det Økonomiske, som i min opgave er bla. nøgletal og vækst.
Her er det relevant at skelne mellem kvalitative og kvantitative informationer. Der anvendes både kvalitativ og kvantitativ metode.
Det er primært kvantitative data som nøgletal, der bliver anvendt til Virksomhedens Karakteristikken, analysen og diskussionen.
Redegørelse:
Gennem de sidste mange år, er der sket en markant ændring i, hvad forbrugerne lægger vægt på.
Førhen var der rigtig stor fokus på selve produktet og den service, der blev ydet, hvorimod vi i dag befinder os i en tid, hvor selve oplevelsen er et vigtigt element.
Oplevelsesøkonomien er alle steder omkring dig, og du efterspørger sikkert allerede oplevelser på forskellig vis.
Der findes et utal af forskellige oplevelser, såsom turisme, kultur, kunst, underholdning og meget mere, hvor oplevelsen er det aspekt der er i centrum.
Uanset politisk usikkerhed, stramninger og inflation, bruger vi mere på at gøre ting, og vælger i stedet at skære ned på at købe ting.
Eksempelvis indenfor fødevare- og drikkevareforhandlere, fortæller 68%, at omgivelserne de bliver serveret i, er lige så vigtige som selve maden eller drikkevaren
- et klart tegn på, at det at levere det bedste kvalitetsprodukt eller den bedste pris ikke længere er nok til at tilskynde kunderne til at engagere sig i et brand.
Det plejer at være biler, tasker, eller smykker der viste status hos folk, hvor vi nu poster billeder af oplevelser.
At poste et billede af en håndgribelig genstand er skævt og socialt akavet, men at poste billeder af noget man laver, er fint og mere socialt acceptabelt. Dermed er de sociale medier med til at støtte denne ændring.
Tid er oplevelsernes valuta. Folk værdsætter når enten deres tid er godt sparet eller at tiden er godt brugt. Et eksempel er, at der bruges mindre tid i dagligvarebutikker
hvorimod folk bruger mere tid på restauranter, hvor omgivelser og service er med til at engagere dem på en personlig og mindeværdig måde.
Skriv et svar