Vores krig, en kærlighedshistorie

Indledning
PTSD eller posttraumatisk stress er en stressreaktion som kan opstå efter voldsomme oplevelser som eksempelvis krig eller vold, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller følt sig hjælpeløs.

Når man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbaks eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet .

Titlen på dokumentaren er vores krig, en kærlighedshistorie og er en dansk dokumentar fra 2020. Instruktøren bag er Michael Dinesen og blev vist på DR1 for første gang d. 20. januar 2020.

I dokumentaren sætter instruktøren stor fokus på dét at være ramt af PTSD og hvilke konsekvenser det medbringer for de pårørende.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Synsvinklen i dokumentaren er meget ensidig og er primært knyttet til Svandis. Man ser hovedsageligt hvordan det er at være pårørende, til et familiemedlem der er ramt af PTSD.

Man er gennem det meste a dokumentaren, knyttet til dét at skulle forholde sig til, at opdrage ens børn og samtidig tage sig af en psykisk syg mand, der intet kan alene.

Derudover får man også et indblik i Piets syn på dagligdagen med en psykisk sygdom. Man ser det overordnet fra Piets synsvinkel, når han udtaler sig, omkring dengang han var udsendt til Afghanistan, som ses ved 19:05 min.

Derudover oplever man det fra Piets synsvinkel, når han snakker om hans dagligdag, hvor han befinder sig i skuret som ses ved 07:40 min.

Man vil ud fra dokumentarens problemstillinger argumentere for og oplyse om, hvordan det påvirker de pårørende til en PTSD ramt efter en udsendelse.

Hvor meget det påvirker på familie og venner og hvor meget dagligdagen ændres efter en diagnose på PTSD. Samtidig bliver det gjort klart, at det ikke kun er Piet, der selv lider under hans traumer.

Det samme gør hans hustru og 3 børn, som skal have en hverdag til at fungere, selvom deres mand og far lider under en psykisk sygdom.

Derfor domineres i høj grad patos, da der generelt benyttes nærbilleder og dokumentation af specielt hustruen, til at appellere til seernes følelser.

Dette ses blandt andet 05:41 min. inde i dokumentaren, da Svandis sidder i en bil og her benyttes nærbilledet til at få følelserne i fokus ”Det er ekstremt hårdt, fordi jeg står fuldstændig alene med det.

Altså, jeg har ikke lyst til at give op.” ”Men selv om vi gik fra hinanden ville jeg stadig stå med det hele ”.

Her får hun seerne til at føle sympati og medfølelse, da man lever sig ind i hendes lidelser og problemer og samtidig forestiller sig, hvor nedslidt og alene Svandis står, med alle vanskelighederne der er i dagligdagen.

Derudover dominerer appelformen etos også, da der benyttes gamle billeder fra udsendelsen til Afghanistan samt en privatoptagelse fra Bella Sky, hvor man oplever Piet midt i en psykose.

Dette benyttes til at dokumentere de virkelige hændelser og gøre troværdigheden reel. Dette dokumenteres fra 00:16-01:37 min.

De personer der udtaler sig og benyttes som kilder i dokumentaren, er generelt Svandis der man ser hendes syn på forløbet med Piet og hans PTSD.

Samtidig hører man hendes tanker omkring hendes mand og at hun er konen der aldrig giver op på hendes mand, men samtidig er afkræftet og ikke kan mere ”Jeg er konen, hvis mand lå skrigende i receptionen på Bella sky”

”Jeg er konen, som græd i afmagt, da min mand blev slæbt væk” ”Jeg er konen, som vil blive hos min mand og vinde over PTSD´en” ”Jeg er konen, som ikke kan mere, men er nødt til at klare det”. Hendes tanker dokumenteres fra 01:40-02:12 min.

Derudover fremtræder Piet selv som ekspert, da han er ekspert indenfor krigen og hvad der er sket.

Samtidig bekræfter han hændelserne efter udsendelsen og forklare hvorfor han tog derned. Dette ses blandt andet ved 07:40 min. og fra 18:35-19:30.