Stederne der former vores identitet | Essay

Indledning
Et sted? Hvad er det? Et sted er vel bare et sted, eller hvad? I den danske ordbog bliver ordet ”sted” beskrevet som: ”område eller plads med bestemt beliggenhed og begrænset størrelse, fx hvor nogen befinder sig eller noget foregår.”

Et sted er altså der, vi opholder os, mens det i litteraturen er der handlingen foregår. En betydelig rolle som vi måske i dagligdagen ikke tænker meget over eller tillægger særlig værdi.

Men hvor stor betydning har stedet egentlig i litteraturen og i det virkelige liv, og hvordan påvirker betydningen af stedet i det virkelige liv litteraturen?

Hvis man tænker nærmere, har stedet faktisk en betydelig rolle i det virkelige liv såvel som i litteraturen. Stedet er der, vi mennesker udfolder os.

En slags grundlag for vores identitet, kan man vel sige. Hvis man for eksempel placerer to personer ved siden af hinanden, hvor den ene er opvokset på landet og den anden i storbyen, vil man hurtigt finde ud af, at de er vidt forskellige.

Uddrag
Globalisering betyder, at vi i verden har lettere ved at kommunikere med hinanden og i modsætning til det, også har utroligt svært ved at kende forskel på hinanden, fordi vi igennem de sociale medier citerer og spejler os i hinanden.

Vi går i det samme tøj, vi ser de samme film og spiser på de samme restauranter. Kulturen er ikke længere forankret i det lokale, men ses mere i globale sammenhænge eller bevægelser, og det kan betyde, at flere steder mister deres reelle betydning.

De mister deres betydning, fordi vi i princippet ville kunne have levet det liv, vi har levet, hvilket som helst andet sted - og stadig ikke føle forandring i vores identitet.

Globaliseringen er en udefrakommende kraft, der kører den lokale kultur over. Er det egentlig et problem? Det er i hvert fald noget, der kan være svært at ændre på, fordi det er en naturlig del af udviklingen i verden.

I den nyere litteratur er dette dog et problem, og litteraturen reagerer på dette ved netop at søge tilbage til det lokale. Det hjemlige. Det nære. Netop dette har Josefine Klougart også en klar mening om.

I ”Voxpop om hjemstavn” siger hun: ”At have en hjemstavn er måske mest af alt at leve med et tab, og det er den største sorg, tror jeg.”

Hun mener altså generelt, at det ikke kun er stedets geografiske placering, der definerer en som person, men også alt det udenom.

Man lever i konstant sorg, fordi alle ”steder” man knytter sig til - familie, venner, landskab - vil man på et tidspunkt i livet skulle miste, og denne sorg vil forfølge en resten af ens liv.

Klougart benytter dette i sine fortællinger. At skulle finde et hjem - både i erindringen, i sorgen, men også i kærligheden. Det eneste man ikke kan miste, er skriften.

Hun mener desuden, at litteraturen og virkeligheden kaster skygger ind over hinanden, og dette er særligt gennemgående i hendes tekster. Nemlig skyggekastning.

Man kan altså på mange måder sige, at det lokale har fået en vis form for autenticitet i takt med globaliseringen i et håb om at holde fast i det, vi kommer fra.

Men det er heller ikke alle, der tager hjemstavnen med ud i livet. Nogle mennesker føler, at hjemstavnen er for lille til dem. De har brug for ”mere” for at udvikle sig.

Dette kan også ses i sangen: ”Vi Kommer Alle Et Sted Fra” af Carpark North fra 2021, i første strofe: ”Siden jeg ku’ gå, har jeg drømt om at løbe. Jeg’ vinden, jeg’ stormen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu