Indledning
For mange mennesker er bilen et vigtigt funktionelt eje, men for nogle er det ikke bare en metalkasse med hjul. Ofte er det knyttet stærke minder og følelser til bilen, som det ses i Volkswagens reklame ”generationer”.
Reklamefilmen er publiceret på mediet Youtube af bilproducenten Volkswagen, som forsøger at benytte en stærk ”emotional selling preposition” for at skabe gennemslagskraftige associationer med produktet hos modtageren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Reklamen markedsorienteret, da den har et sparsomt fokus på produktet, men derimod fokuserer på at skabe en mere unik positionering i markedet ved at benytte storytelling og knytte følelser til deres brand.
Afsenderen forsøger at vise at Volkswagen bilen binder generationer sammen og skaber gode minder.
Dette gennemføres gennem en argumentation som baserer sig på appelformen patos, som kommer til udtryk gennem hele filmens handling, da man oplever både glæde, vrede og sørgmodighed. F.eks. når faren og sønnen griner sammen (4:31) og når de skændes (1:32-1:45).
De filmiske virkemidler understøtter i høj grad reklamens budskab om at bilen samler minder og generation, samt skaber forskellige stemninger og effekter.
Filmen består af flere forskellige scener, herunder garagen, i hjemmet, ved den forladte forlystelsespark, på landevejen og ved sønnens bolig. Disse mange forskellige scener på kort tid bidrager ved at få historien til at fremstå som et længere tidsforløb.
Den halvnære billedbeskæring bruges bl.a. til at understøtte konflikten og kontrasten mellem far og søn, fordi modparten er afskåret ved samtalen i bilen (0:40-0:56).
Dog når parterne til enighed, og billedbeskæringen følger her med og filmer faren og sønnen sammen, hvilket skaber en større harmoni.
Den halvnære billedbeskæring er brugt, for at man kan observere parternes følelser, da de er i konflikt, men samtidig se at de kører i bil.
Denne beskæring benyttes yderligere sammen med en nær beskæring, mens faren og sønnen snakker i forlystelsesparken, for at man kan observere deres følelser og reaktioner.
Skriv et svar