Indledning
Det er vigtigt at kunne analysere reklamer og reklamefilm. Nutidens verden er fyldt af dem. Dette er nødvendigt for ikke at blive narret eller manipuleret af afsenderen, der muligvis har et skjult motiv.
Der er mange forskellige analysemetoder og modeller, der kan bruges til at analysere reklamer.
Hvilke der fortæller noget relevant om reklamen afhænger af reklametypen, genren, hvilke virkemidler, der bruges og meget andet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
AIDA-modellen er god til at beskrive, hvordan en reklame overordnet set gerne skal fungere. Først skal reklamen fange modtagerens opmærksomhed, som jeg lige har beskrevet.
Derefter skal reklamen opretholde modtagerens opmærksomhed, ved at skabe en interesse i eller nysgerrighed omkring produktet.
Dette gør Føtex-reklamen ved, at han stiller et spørgsmål i starten. Man bliver nysgerrig med hensyn til, hvad hun vil svare, i hvad tilfriskhedsgaranti er og hvordan det fungerer.
Der skabes en interesse for denne tilfriskhedsgaranti, da mange har oplevet at få noget dårlig frugt eller grønt med hjem.
En avokado, som han står med, er især svær at bedømme om er god, og mange har prøvet at komme hjem med en, der ikke er god.
Efter, at man er blevet interesseret, vil reklamen få dig til at ønske, at du havde produktet eller tjenesten, der reklameres for. Føtex-reklamen skaber et ønske om at kunne få tilfriskhedsgaranti.
Dette går reklamen først og fremmest mellem 0:30 og 0:45. Her informerer kassemedarbejderen om Føtex Plus og hvordan tilfriskhedgarantien fungerer.
Den nederste del i AIDA-modellen, altså det sidste, som reklamen skal få modtageren til at gøre, er handling.
Denne reklame får modtageren til at downloade appen, da den giver fordele, og da det er meget hurtigt, nemt og gratis at hente en app.
Målet for reklamen er så derefter at beholde og få nye Føtex-kunder. Hvis man bare henter appen og ikke handler i Føtex, så har Føtex jo ikke tjent noget.
Handling i AIDA-modellen lægger ret tæt op ad effekt i Laswells kommunikationsmodel. Handlingen er, hvordan effekten i sidste ende skal nås.
Den ønskede effekt for Føtex er, at folk henter appen, og dermed handler mere i Føtex end førhen.
For afsenderen vil der i den ideelle verden være lige så mange, der ser reklamen, som handler på meddelelsen.
Det er dog i praksis umuligt, og det er derfor, at AIDA-modellen er en trekant vendt ”på hovedet”. God argumentation er vigtige for, at flest muligt af dem der ser reklamen, også handler på den.
Hvilken type argumentation, der er effektiv at benytte i reklamen, afhænger i høj grad af modtageren, men også reklamegenren.
De forskellige reklamegenre har nemlig forskellige forcer. Jeg mener, at Føtex-reklamen hovedsageligt er en narrative reklamefilm.
Reklamen (bortset fra de sidste syv sekunder) er en fiktiv fortælling, og bygget op omkring tre dele: En begyndelse, en midte og en afslutning.
I de første tre sekunder bliver problemet præsenteret. Altså om han kan få garanti på avokadoen. Midten, hvor problemet uddybes og søges løst, er fra 0:04 til 0:27.
Her gør manden (kunden) grin med, at man selvfølgelig ikke kan få garanti på en avokado.
I den afsluttende fase fra 0:27 til 0:42 forklarer Føtex-medarbejderen, hvordan deres tilfriskhedsgaranti i Føtex Plus appen fungerer. Kundens problem med, at avokadoen måske er dårlig, er løst.
Skriv et svar