Indholdsfortegnelse
En Kort Karakteristik Af Perioden
Stikord Som Beskriver Stilen
Arkitekturanalyse Af Andrea Palladio; Villa Rotonda, 1566-69. Vicenza
- Beskrivelse
- Formel Analyse
- Bygningens Praktiske Brug
- Bygningens Udvendige Rum
- Tolkning
- Perspektivering

Arkitekturanalyse Af Leon Battista Alberti; Palazzo Rucellai, 1446-51. Firenze
- Beskrivelse
- Formel Analyse
- Bygningens Praktiske Brug
- Bygningens Udvendige Rum
- Tolkning
- Perspektivering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I den dunkle gotiske periode, hvor den dominerende katolske kirke og de skarpe skel mellem adelen og menigmand prægede middelalderen, må datidens mennesker have grebet renæssancens opblomstring med glæde og begejstring.

Renæssancens foregangssteder var de italienske bystater og republikker, der trods deres indbyrdes stridigheder så et fremvoksende velstående borgerskab, hvis idealer om flid, sparsommelighed og håndværksmæssige færdigheder kom i fokus.

Humanistiske ideer begyndte at spire, og mennesker begyndte at vægte objektive naturiagttagelser, fornuft og forstand.

Denne kraftige mentale ændring førte til en ny tidsånd, der fremelskede værdier som demokrati, menneskerettigheder og en profitabel tilgang til erhverv, handel og bankvæsen.

Samtidig måtte kirken give afkald på en betydelig del af sin dominans, og reformationen, igangsat af Martin Luther i 1517, satte nye tanker i bevægelse.

Mens fyrsten Machiavelli styrkede sin magt, udfoldede kunstnerne sig frit og skabte billeder med dybere indhold, der gik ud over det individuelle. Kunstens rum fik en central rolle, og nye temaer opstod.

I renæssancen blev skønhed og harmoni i verden opdaget, og man begyndte at forstå bygninger som kunstværker.

Man hentede inspiration fra antikkens Grækenland og det gamle Rom og genoptog historiske, filosofiske og kulturelle traditioner. De antikke bygninger blev studeret, opmålt og rekonstrueret.

Det var i Firenze, at renæssancens opblomstring og udvikling fandt en central platform. Byen samlede en imponerende talentmasse af billedkunstnere, billedhuggere og arkitekter, der bidrog til udformningen af de mange prægtige pladser, kirker og paladser.

Fremtidsoptimisme, humanistisk rådgivning og ønsket om en moderne tilværelse var stærkt knyttet til antikkens rige kulturarv. Senere flyttede centrum for arkitekturudviklingen til Rom.

Arkitekter og andre kunstnere blev opfordret til at "synliggøre Guds idéer" og følge skønhedens himmelske harmonier.

Sidst i renæssancen begyndte verdensbilledet at vakle. Opdagelsen af Kopernikus' nye verdensbillede, hvor jorden ikke længere var verdens centrum, opdagelsen af Amerika, reformationen og den spanske inkvisitions undertrykkelse af individuel frihed satte nye tanker og ideer i gang.

Stikord som beskriver stilen:
Renæssancens stil var en vidunderlig genfødsel af antikkens tanker, kunst og arkitektur, der inkorporerede perfekte former.

Denne stil lånte inspirerende elementer fra de græske templer, såsom søjler og trekantgavle, og fra den romerske arkitektur, hvor søjler blev brugt som udsmykningselementer.

En fremtrædende egenskab ved renæssancens stil var den geometriske idealisme, der involverede matematisk udregnede proportionsforhold mellem formerne.

Alt var nøje afmålt, og der var ingen tilfældige størrelsesforhold, f.eks. mellem bygningens højde og bredde eller dimensionerne på bygningen og dens vinduer.

Renæssancens stil var derfor en harmonisk forening af klassiske elementer og matematisk præcision, der resulterede i en æstetisk skønhed, der stadig vækker beundring den dag i dag.