Vi piger er altså ikke de små skrøbelige væsener..

Diskursanalyse til ”Vi piger er altså ikke de små skrøbelige væsener som vi bliver gjort til”

Indledning
“Vi siger jo, at sygdommen slår ud, hvis du er for ambitiøs. Det betyder, at man skal passe på med at kravle op ad stigen, for det er kun de rigtig robuste, der kan klare den slags, og det er åbenbart ikke piger. Så kønnets mobilitet bliver suspenderet.” siger Claus Holm, som er institutleder for Danmarks institut for pædagogik og uddannelse. Han mener, at debatten om de såkaldte 12- talspiger gør en del mere skade end gavn.

Denne holdning deler Frederikke Held Berg, som er statskundskabsstuderende. Hun mener, at man ikke behøver at knække under presset ved at være en stræber, men at man godt kan leve ligesom alle andre. Denne holdning skriver hun om i debatindlægget ”Vi piger er altså ikke de små skrøbelige væsener som vi bliver gjort til”, som blev udgivet i Politiken d. 24. juli 2015.

Uddrag
Frederikke Held Berg er afsenderen af dette debatindlæg som omhandler samfundets syn på 12- talspiger, hvor modtageren er alle dem, som ser på 12-talspigerne som disse små skrøbelige væsener, altså dem som har skabt så meget omtale omkring denne debat.

Sproget i debatindlægget er en smule provokerende og diskuterende, og det er tydeligt, at Frederikke har en bestemt holdning til denne debat. Udover det, så anvendes de forskellige appelformer også i debatindlægget. Debatindlægget er skrevet, da denne debat var meget aktuel, og er skrevet for at komme med et andet syn på sagen.

Frederikke snakker en del om samfundets generelle syn på 12-talspigerne, og at det kun er fokuseret på pigerne. Hendes hovedsynspunkter er, at bare fordi du er en 12-talspige, så behøver du ikke nødvendigvis at være psykisk ustabil.

Udover det, så snakker hun også en del om uretfærdigheden ved denne debat, da den kun fremhæver pigerne og ikke drengene. Ud fra dette kan vi også danne vores nodalpunkt.

Det overordnede som der snakkes om igennem hele teksten er samfundets generelle syn på 12-talspigerne, og derfor bliver dette vores centrale nodalpunkt. Ud fra nodalpunktet kan der dannes en ækvivalenskæde.

Ækvivalenskæden til samfundets generelle syn på 12-talspigerne ville være: de små skrøbelige væsener, angstens og depressionens dybe afgrund, uundgåelige sammenbrud, overambitiøse stille eksistenser, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, stress, de perfekte piger, stakler, de stille piger og psykologhjælp.

Ordene i ækvivalenskæden har flere forskellige konnotationer, som er ord man forbinder med hinanden.