Indledning
Den teknologiske udvikling har transformeret måden information i dag florer rundt på. I gamle dage var det over hækken til naboen, eller med brev informationer og nyheder blev udvekslet. I dag er det gennem en skræm, enten i form af mobiltele eller tv`et.

Alle mennesker har lidt godt af denne udvikling, dog er måden at udveksle falske nyheder også i takt blevet nemmere. Førhen kaldte man det sladder, nu kaldes det fake news.

”Vi er kede af fake news, men lyver vores børn op i deres åbne ansigter hver eneste dag”, er et debatindlæg af Rasmus Willig.

Debatindlægget handler om at forældre ikke gør nok for klimaet. Forfatteren mener at politikere og forældre ikke vælger at dele med ens børn, hvor slemt klimakrisen egentligt er.

Debatindlægget er skrevet af Rasmus Willig, som er en lektor indenfor sociologi. Artiklen er udgivet af Politikken og blev offentliggjort den 8. marts 2020.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hans styrkemarkører kommer til syne, ved den første sætning i brødteksten. Hvor skribenten i stedet for underrubrik, har valgt at starte brødteksten med store bogstaver.

Dette kan blandt andet ses i eksemplerne, ”VI TØR MÅSKE” , ”HVIS VI IKKE” og ”OG LAD NU VÆRE MED” . Læseren føler nærmest ordene bliver råbt i ansigtet, og det hjælper igen ikke påstanden.

I stedet gør det skribenten mindre troværdig, og giver en fornemmelse, at debatindlægget er skrevet i aggression.

Gennem hele debatindlægget er det skrevet i en form af aggressiv tone. Tonen i indlægget er præget af sarkasme også.

Skribenten gengiver flere gange, synspunkter fra dem, som er uenige med hans påstand. Det gør han på en sarkastisk måde.

Ramus Willig kommenterer meget sarkastis på, at man skal lave ændringer: ”Nå ja, det hjælper helt klart.” Hvor man næsten kan høre, ham sige det, på en sarkastisk måde.

Han synes ikke om dem, der kun snakker om disse problemer, og ikke vælger at gøre handling. På et tidspunkt i teksten, har han endda en samtale med modparten i teksten, som der er markeret med kursiv skrift.

Her siger han bl.a.: ”Det vil sige: Der er ikke nogen, som ved, hvad vi skal gøre? Ja, det er rigtigt! ”. Herefter gengiver han, hvad modparten kunne sige efterfølgende.

”Det vil sige, at ingen ved, hvor vi skal hen, eller tør tage ansvar?” . Skribenten har på den måde karikeret en åndssvag version, af de her argumenter, som han møder på hans vej

når der diskuteres positiv psykologi og positiv tilgang til klimakrisen. Det kan samtidigt drages parallel til hans argumentation om påstanden, hvor de interne debatter i indlægget er gendrivelse for hans påstand.

Yderligere gør han brug af sproglige virkemidler som metaforer. Allerede i manchetten ved indlægget ses det; ” Svaret på klimakrisen er blevet positiv tænkning og girafsprog,” som følge af ”Det er som indianernes regndans.