Indledning
I denne opgave analyseres ” Vi er kede af fake news, men vi lyver vores børn op i deres åbne ansigter hver eneste dag” med særligt fokus på argumentation, sproglige virkemidler og modtageren. Tilslut vurderes tekstens gennemslagskraft.
Teksten er en artikel med undergenren klumme. Den er skrevet af Rasmus Willig, som er en lektor i sociologi samt forfatter af adskillige bøger.
Han har interessen at opfører til debat omkring håndteringen af klimakrisen, samt at ytre sin skarpe holdning og provokerende vinkel på netop dette aktuelle spørgsmål.
”Vi har besluttet os for en ny form for passiv kollektiv kynisme, hvor vi giver vores børn fingeren.” Klummen er udgivet af Politiken d. 8. marts 2020.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Påstanden er at alvoren af klimakrisen ikke realiseres og håndteres korrekt.
” HVIS VI IKKE har mistet forestillingsevnen helt, så tænk, hvad det er for nogle psykologiske mekanismer, der sættes i gang, i det øjeblik det går op for flere, at vi ikke når at imødegå klimakrisen – og at det kun er et spørgsmål om tid, før den for alvor flår i vores samfund” Hertil kommer belægget at har en positiv-tænknings kultur.
”’Nu ikke så negativ’, lyder beskeden. ’Kun positive eksempler, tak, 100 for ellers bliver det for radikalt”.
Derfor vil hjemmelen være at denne positive-tænknings kultur sætter en stopper for at realisere de sande konsekvenser af klimakrisen og dermed forstå alvoren i at håndtere og redressere den med flere midler.
Rygdækningen er at undersøgelser viser vi er indenfor størstedelen af tiden.
”Vi er ifølge Velux Fonden inden døre ca. 90 procent af vores tid” Hele dette argument er baseret på holdepunktet om at Velux Fonden har foretaget nogle reelle og saglige undersøgelser, og det er derved rygdækningen.
Vi kan hermed konkludere at skribenten ikke postulere, men har benyttet Toulmins argumentationsmodel til at forstærke sin argumentation.
Rasmus Willig bruger flere forskellige slags argumenttyper til at overbevise modtageren om, at hans holdning er den rigtige, men også til at fremprovokere en reaktion.
Der er valgt at tage fokus på de mest afgørende argumenttyper i teksten, som vurderes at være motivationsargument og generaliseringsargument.
Rasmus Prehn går flere gange ind og spiller på modtagerens følelser, ved hjælp af motivationsargumentation.
” I det andet øre hører man, at forskerne har taget fejl, at temperaturstigningerne er voldsommere 20 end hidtil antaget, og at der nu hver eneste dag forsvinder dyr og plantearter fra Jordens overflade.”
Her appellerer skribenten til modtagerens følelser, og forsøger der igennem at få dem til at tilslutte sig hans påstand.
Dette gør han ved at vække empati, medlidenhed og frygt hos modtageren. Derudover benytter han sig betydeligt meget af generaliserings argumentet. ”
Men hvem er vi som forældre, hvis det ikke er os, der indkalder til et familiemøde og sig” Hele klummen er baseret på en generalisering af alle forældre samt samfundets diskurs af klimakursen.
Skriv et svar