Indledning
Det er sent aften og jeg har lige fået kigget på lektierne til i morgen. Jeg tager min telefon frem og åbner det sociale medie Facebook.

Jeg scroller endeløst ned af Facebook og lyset fra min telefon reflekterer mod mine mørke rander under mine trætte øjne.

Overskriften “COVID-19 vaccines contain a microchip to track people” vækker mine trætte øjne! Af ren nysgerrighed trykker jeg på artiklen.

Hvis det ikke var for min intuition, ville jeg umiddelbart have troet på artiklen, grundet at dens layout lignede en rigtig artikel, derudover havde artiklen også brugt rygdækning i form af læger og forskere.

Dog når jeg kigger igennem kommentarerne, kan jeg se at der alligevel er nogle folk, som er hoppet i med begge ben. Hvordan kan det være?

Er det mon fordi artiklen indeholder træk fra pålidelige artikler, som også kan identificeres i falske artikler, såsom nyhedstrekanten eller den fængende rubrik?

Uddrag
Birkemose fremhæver, at det er nemt at dele Fake News på sociale medier som Facebook, idet det er muliggjort grundet teknologien.

Dog lægger problemet mest i at de falske nyheder camoufleres med de sande nyheder: ”På Facebook bliver de falske nyheder blandet sammen i en suppe af sande nyheder og fascinerende indhold fra familie og venner.

Derfor har Facebooks brugere ikke de kritiske parader oppe, og tvivlsomt indhold, som før ville afsløre sig selv, [...] syner pludseligt lige så troværdigt som alt det andet indhold, det flyder rundt sammen med på Facebook.” (s. 88, ll. 29-33)

Dette er muligvis også derfor at folk hoppede på historien om mikrochippen i Covid-19 vaccinen, da de ikke kunne sondre mellem falske og rigtige nyheder.

Man kan derfor undre sig over brugen af de sociale medier som nyhedskilder. For kan sociale medier betragtes som utroværdige kilder?

På den ene side kan man sige, at de sociale medier er perfekte for at camouflere Fake News, dette ses fx på Facebook, grundet de uendelige informationer og nyheder på dette medie er ukontrolleret.

Alt bliver nemlig blandet, det falske med det sande, og de likes og deles rundt, derfor er det også nemmere at de falske nyheder spredes.

Derfor kan vi ikke finde rundt i hvad der er sandt og hvad der er falsk. På den anden side er jeg også overbevist om, at de sociale medier i høj grad også med til at distribuere de sande nyheder

for flere bliver opdateret om, hvad der sker i verden lige nu og her. Dette skyldes at de her medier er virkelige store platforme

og det er langt fra de fleste nyheder på de her sociale medier, der er falske. Derfor kan man måske sige at de sociale medier hjælper med at oplyse og informere samfundsborgerne.