Indledning
Coronavaccinen indeholder en micro-chip, som Bill Gates har finansieret. Dette var en af de falske nyhedsartikler, der blev publiceret i takt med coronavaccinen blev udrullet.
Netop sådan en nyhed kan stemples som værende fake news . For når læger, eksperter og andre prominente personer anbefaler sådan en vaccine for at bevare folkesundheden, hvad gør vi så?
Tager vi vaccinen eller florerer vi rygter omkring, hvilke modbydelige ting denne vaccine måske indeholder? Historien har afløseret , at fake news har kontribueret til enorm panik i verden.
Vi så det med Trump under præsidentvalget, og her var konsekvensen en gevaldig polarisering i USA, som i dag er større end nogensinde.
Hvordan kan det være, at sådanne falske nyheder kan gøre så stor skade på måden vi perciperer verdenen og folk rundt omkring os?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den anden konsekvens som den offentlige debat lider af, er måden som vi mennesker polariserer os grundet fake news.
Jo mere fake news vi bliver eksponeret for, desto mere vil vi være uenig med vores nabo Jerry, som er republikaner.
USA er per definition det mest splittet land i det nuværende årti. Naboer, familie og venner kan ikke længere sidde til middagsbord sammen, hvis en demokrat og republikaner er til stede, så galt er det.
Fake news har påvirket deres Facebook-feed så gevaldigt, at der ikke længere er andet at se. Hvordan lader vi dette ske for vores kære offentlige debat, uden videre?
USA har været skydeskiven i denne debat, men vi danskere er ikke meget bedre. Vi har trods alt tendenser til at tro på fake news når vi bliver eksponeret for dem.
Artiklen ”Hoppede du på disse historier? 3 eksempler på fake news, der blev spredt i Danmark””, skrevet af Silay Bay Nielsen, og trykt på DR den 25. januar 2018, illustrerer hvilke fake news, som vi danskere har proklameret som værende fake news gennem årene.
I artiklen skriver Silas Bay Nielsen om fake news og danskernes forhold til dette emne.
En undersøgelse viser, at hver fjerde dansker mener, at de er stødt på fake news, og at de særligt er opmærksomme på fake news på sociale medier.
Undersøgelsen viser også, at 68 procent af befolkningen har stor tillid til de danske medier, mens fire procent har lav eller ingen tillid til dem.
Derefter fremhæver skribenten tre eksempler på fake news, hvor mange danskere fandt sandhed i historien, selvom den var falsk.
Alle tre historier spredte sig på de sociale medier. Den første handlede om, at Trump til et magasin i 1998 havde udtalt, at republikanske vælgere er dumme og nemme at narre.
Den anden nyhed handlede om, at den tidligere borgmester Anna Mee Allerslevs mand skulle være nævnt i de mistænkelige Paradise Papers.
Den tredje nyhed var, at Danmark skulle være det eneste land, der har afgifter på elbiler. Alle tre viste sig at være produktet af fake news.
Viser Silas Bay Nielsens artikel dermed, at vi danskere også kan lade os påvirke af fake news? Er de 4 procent der ikke stoler på danske medier, et produkt af konsekvenserne ved fake news, nemlig at tilliden bliver svækket?
Skriv et svar