Problemformulering
Hvilke holdninger havde henholdsvis europæerne og de slavegjorte til hinanden i kolonitiden, og hvordan er forholdet i dag?
Indledning
Dansk-Vestindien har været en stor del af vores historie. Da det lykkedes Danmark i 1672 at kolonisere de 3 øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, begyndte en frygtelig tid.
Umenneskelig behandling af slaver startede, men det var også en kæmpe indtjening for den danske statskasse. Slavearbejde blev meget populært, da folk mente, det var en nem og billig arbejdskraft.
Slaverne blev behandlet som en slags dyr under ikke tilstrækkelige forhold. Der var en stor uenighed omkring, om det var sorte slaver fra Afrika, der skulle være den foretrukne arbejdskraft.
Forholdet mellem de sorte og de hvide var meget brutale. Man så på slaver som en genstand, og hvis ikke de sorte gjorde som beordret, blev de udsat for helt uacceptable ting.
Da slaverne skulle sælges, blev de brændemærket, for at se hvilken ejer de hørte til, og hvor meget de var blevet solgt for.
Gennem tiden som en slave kunne man sjældent nå at danne en familie, da slaveejerne frygtede at det kunne føre til oprør.
Så hvis nogle af slaverne skulle blive gravide, blev børnene solgt videre til andre plantere, når de var gamle nok til at kunne arbejde i markerne.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 2
Kildekritsik Analyse Af ” Clear De Road - En Usvi-Skolebog (1983) 3
Kildekritisk Analyse Af ”Paul Isert Om Oprøret På Slaveskibet Christiansborg 4
Danskfaglig Analyse Og Fortolkning 5
Vurdering Og Diskussion 7
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi vil starte med at give en kildekritisk analyse af ” Clear de Road – en USVI-skolebog1 (1983)”, som er et uddrag2. Kilden er en sekundær kilde, fordi afsender Roger Hill har sin information, fra noget som er sket3.
Kilden er også et uddrag fra Clear de Road, som så gør at vores påstand bliver forstærket. Vi vil starte med en kort historisk baggrund for kilden og en redegørelse for afsender, modtager, tidspunkt og sted.
Clear de Road er en af de bøger som bruges i US Virgin Islands grundskoler. Bogen er især rettet mod unge mennesker fra Virgin Island, og lægger især vægt på vestafrikanerens forfædres kamp for frihed.
Slaveri af vestafrikanere i Vestindien var ikke noget som danskerne fandt usmageligt, dette skyldes især at deres sult for rigdom var så stærk.
Slaverne blev ikke behandlet som mennesker, men snarere som dyr, og hver enkelt slave blev betragtet som en ejendel.
Der eskalerede historier og myter blandt europæerne, om at bl.a. vestafrikanerne var mindre værd end mennesker rent hierarkisk.
Derfor mente danskerne at det var i orden at trælle4 vestafrikanerne. Da slaverne skulle til St. Thomas, blev de mærket på deres skuldre, for at se hvem de tilhørte og hvor meget de var værd.
Mange klarede ikke turen, da de døde af sygdomme og underernæring, nogle valgte endda at begå selvmord i stedet for at blive slave. Mange slavere fik ikke lov til at gifte sig og danne familier.
Danskerne vidste nemlig, at familier ville skabe enheder og at enheder indeholdt styrke, som så ville kunne føre til oprør.
Så når vestafrikanerne fik børn og prøvede at danne et familieliv, solgte plantageejere børnene til andre plantageejere.
Grundet vi får information i en så detaljeret form, synes vi at kilden virker meget troværdig, og i og med at kilden er et uddrag fra en bog, vil vi ikke kunne se nogen grund til, at kilden ikke skulle være troværdig.
Når en kilde enten er en dagbog, manuskript eller for eksempel et uddrag som vi arbejder med, er kilden en førstehåndskilde.
Da vores kilde er et uddrag, gør det den automatisk til en førstehåndskilde. Forfatteren Roger forholder sig meget neutralt gennem hele uddraget, vi mener ikke at han er på nogen bestemt ”side”.
Han virker hverken imod eller med slaverne. Derfor er der ikke et overordnet syn på emnet i kilden.
Vi synes det vigtigste i teksten var at slaverne faktisk slet ikke blev betragtet som mennesker, men mere som objekter, dyr og ikke mindst ejendele.
Vi synes også det er helt ekstrem at nogle mennesker var ude i at tage sit eget liv, fordi det var så grusomt at blive en slave.
Kilden er relevant for vores problemstilling, fordi vi undersøger europæerne og slavernes holdninger til hinanden i kolonitiden.
Skriv et svar