Dansk Vestindien | Histore

Indholdsfortegnelse
1) Fortæl med egne ord, hvilken viden du har fået om Dansk Vestindien i løbet af emnet (Din forklaring skal minimum fylde fem linjer)
2) Vi har i løbet af emnet talt om og arbejdet med ”Undskyldningsdebatten” og med reference til debatten, skal du argumentere for dit eget synspunkt og trække referencer til konkrete aktører i debatten.
3) Hvilke årsager var der til kolonioprettelserne?
4) Forklar hvad følgende metoder (Kildekritik, Det funktionelle kildebegreb og kollektiv erindring) i faget Historie går ud på og hvad de helt konkret kan bruges til i arbejdet med tekster?
5) Hvilket indtryk har du fået af slavernes liv på plantagerne samt periodens racesyn i løbet af emnet? (Din forklaring skal minimum fylde fem linjer)
6) Du skal argumentere for, hvilken aktør du mener, der var skyld i slaveriets ophør på de Dansk vestindiske øer.
7) Oprems de, ifølge dig, vigtigste punkter, som relaterer til emnet ”Dansk Vestindiske øer. Du skal minimum skrive 5 punkter, hvor et af punkterne skal op på tavlen.

Uddrag
Undskyldningsdebatten omhandler kort sagt om Danmark som land, burde sige undskyld for slaveriet som forgik under Dansk Vestindien. Jeg har forskellige holdninger om dette, på den ene side er det positivt at sige undskyld, og slutte fred der, samt få det lukket.

Men er det virkelig sådan en god ide, at undskylde for noget som skete for mange år siden. Alle de slavegjorde, samt familie til disse mennesker er døde, som hvem undskylder man til? Det ses også i nogle optagelser fra de Vestindiske øer vi så at de faktisk ikke engang fokusere på det. De tænker ikke på det længere, og har IKKE et had til Danmark.

Det er et tabu, som ikke burde tages op igen, og som ikke burde blive offentligøres, da man ikke kan gøre noget ved sagen nu. Så er det virkelig nødvendigt at bringe et dansk nederlag på banen? Eller burde man bare se fremad, og tænker på hvor meget vi har udviklet os i dag ift. ligestilling.

En konkret aktør jeg vil tage udgangspunkt i er general Buddhoe. General Buddhoe var en af hovedorganisationerne bag det oprør, der pa St. Croix i juli 1848 førte til de slavegjortes frigivelse.

Han var også den, der holdt marchen mod Frederiksted under kontrol for at undgå et blodbad. Buddhoe kæmpede for at kampen ikke skulle have en voldelig linje, men følge sammenhold.

På den måde vandt de netop kampen om at være frie - fordi slaverne fulgte Buddhoes ord. Der er selvfølgelig også andre aktører som fx Peter von Scholten, som også har spillet en meget stor rolle.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her