Indledning
Romanen “Ved vejen” er en del af novellesamlingen “Stille Eksistenser”, som er skrevet af Herman Bang i 1886.

Herman Bang var en dansk forfatter, som blev født i året 1857 og døde i 1912. Han blev født i embedsmandsfamilie, og i sin barndom boede han i en præstegård på Als, hvor hans far arbejdede som præst.

Faren led af en maniodepressiv psykose, som gjorde at Herman Bang ikke levede i det trygge og idylliske samfund der normalt følger med i et præstemiljø.

Efter han blev student i 1875, påbegyndte han statskundskab, men måtte opgive da både skuespil- og litteraturinteresser fyldte i hans hverdag.

Da han ikke han ikke havde held med skuespil, kastede han sig ud i journalistikken, men blev fyret fra Nationaltidendet, grundet hans kritiske demoraliserende holdninger.

Bang blev derudover i en tidelig alder isoleret fra samfundet grudet sin uacceptable seksualitet som homoseksuel.

Ved sin udstødning fra samfundet, åbnede Bangs øjne sig for samfundets svage og udskilte, specielt kvinder, som i flere af hans værker skildres som undertrykte stille eksistenser.

Herman Bang er kendt for at overføre sceniske virkemidler fra teatergenren til litteraturen i form af naturalisme og impressionisme.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved vejen omhandler den gifte kvinde Katinka Bai, og hendes ægtemand stationsforstander Hr. Bai. Ægteskabet er langtfra baseret på intimitet og oprigtige følelser, og passer nærmere til samtidens forståelse af det praktiske aspekt i et ægteskab.

Deres ægteskab er öufrugtbart og af den årsag bliver Katinka mere og mere isoleret, og ser blot livet passere revy uden for sit vindue, imens hun længes efter den ægte kærlighed.

Hun indleder dog på længere sigt en kærlighedsrelation til den nye nabo og forvalter, unge Hr. Huus.

Sammen med Hr. Huus finder Katinka den store kærlighed, og oplever for første gang en intensitet og inderlighed, som hun ikke vidste eksisterede.