Vandreren | Analyse | Henrik Pontoppidan

Indholdsfortegnelse
Analyse af Henrik Pontoppidans novelle ’’Vandreren’’
Analyse af Steen Steensen Blichers digt ’’Præludium’’

Uddrag
Vanderen er skrevet i året 1887 af den danske forfatter Henrik Pontoppidan. Novellen indgår i novellesamlingen ’’Fra Hytterne’’. Novellen er skrevet under det moderne gennembrud.

Forfatteren prøver igennem denne novelle at fremstå kritisk overfor Romantikkens syn på verden i netop denne periode. Novellen er altså en indikation på et stykke kritisk realisme, som for første gang indtrådte i det danske samfund i år 1871.

Igennem novellen bliver der mere eller mindre dannet et form for alvorligt syn på hvordan datidens samfundssituation er spidset til.

Forfatteren forsøger at stille kritiske spørgsmålstegn til den mere eller mindre uhyggelige virkelighed under romantikken og det moderne gennembrud.

Dette får vi at se i starten af novellen: ’’kastede ham under høje Glædeshyl Stykke for Stykke ned i Voldgraven, mens drukne Karle voldtog hans Frue’’.

I den første sætning bliver vi introduceret for novellens hovedperson, der kaldes Vandreren: ’’Der gik en Vandringsmand han ad en opkjørt Markvej en Dag mellem Jul og Fastelavn’’.

Vandreren får beskrevet hans iagttagelser forholdsvis vildt og dramatisk, selvom det umiddelbart er almindelige hverdagsting, man selv kunne være ude for at opleve:

’’Sortblaa Snehimmel hængende som en Trusel ned over Jorden’’. Vandreren beskriver bøndernes daglige liv hårdt og psykisk dårligt:

’’og om Dagen sprængte Naadigherren stolt der forbi med sine ridende Svende, mens de skjælvende Bønder skjulte sig i Agrene’’.

Bønderne bliver dermed også fremstået som syndebukke: ’’Denne gamle Lidelses- og Kampplads’’

Vandreren forestiller sig altså en voldsom fortid bønderne har haft i 1700-tallet, hvor de eftersigende led og arbejdede hårdt på markerne.

Vandreren får dog beskrevet sin egen tid som ’’Frihedens, Fremskridtets, Humanitetens- Aarhundrede. Ud fra dette, kan det tolkes at Vandreren mener der er sket større forandringer siden 1700-tallet.

Da vandreren senere i novellen får øje på det lille hus, er han sikker på da han først træder ind, at der ikke bor nogen – måske endda ikke i flere hundrede år: ’’kunde for den Sags skyld godt se ud til at have staaet saaledes urørt i et par Aarhundrede’’.

Ifølge Vandreren er det tæt på umuligt at noget form for væsen har sat sine fødder i det lille hus i rigtig lang tid.

Derfor kommer det som en stor overraskelse, da han får øje på en skikkelser der ligger helt tæt op ad væggen: ’’han blev saa underlig til Mode ved pludselig at høre en menneskelig Røst’’

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu