1. Hvilke delprocesser indgår i vandets kredsløb? 

Vandet fordamper fra hav og floder, den kolde luft samler de små vanddråber og laver dem til skyer. Når skyerne bliver for tunge falder regnen ud af dem.

Af alt det vand der fordamper fra havet kommer 90% af det direkte tilbage i havet mens kun 10% af regnen falder over land.

2. Hvilke kræfter driver vandets kredsløb? 

En vanddråbe der er faldet på en mark kan komme til at ligge i jorden i to uger eller tusinder af år, det afhænger af jordens beskaffenhed og evt. også af, om mennesker griber ind i kredsløbet.

Noget af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer ud til vandløb, til søer og ud i havet, mens resten siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand.

Opgavebeskrivelse
Opgaver
Brug grundbogen og artiklerne til dette tema og besvar følgende spørgsmål:
1. Hvilke delprocesser indgår i vandets kredsløb?
2. Hvilke kræfter driver vandets kredsløb?
3. Forklar med andre ord følgende begreber:
4. Hvilke forskellige ’typer’ af vand nævnes i introduktionen og artiklerne til dette tema?
5. Hvor kan drikkevand dannes? (hvilke forudsætninger skal være opfyldt i de forskellige dannelsesmiljøer?)
6. Hvor meget ferskvand bruger hver person på kloden i gennemsnit, og hvor meget af det bruges til drikkevand?
7. Hvilke områder på kloden har de mindste eller vanskeligst tilgængelige vandresurser?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når grundvandet ikke kan komme videre, vil det fylde hulrummene ud. Der opstår så en form for et vandspejl i jorden, og det kalder vi for grundandspejlet.

Et stykke nede i jorden ligger grundvandszonen. Her er alle hulrum fyldt med vand. Toppen af grundvandszonen kaldes grundvandsspejlet.

I grundvandszonen bevæger vandet sig mere eller mindre vandret mod områder, hvor grundvandsspejlet ligger lavere.

En stor del af det allerøverste vand i grundvandszonen strømmer med en ganske svag hældning mod vandløb, søer og havet. Herfra fordamper vandet atter, og kredsløbet er sluttet.