Vejr, klima og vand | Noter

Uddrag
Der findes 2 forskellige tryk: Termiske og dynamiske tryk.

Termisk tryk

Termiske høj- og lavtryk dannes som følge af henholdsvis opvarmning og afkøling.

! Varm luft er lettere end kold luft.

Når en luftmasse opvarmes udvider den sig, bliver lettere og stiger derfor til vejrs.

- Dette skaber et højtryk i de høje luftlag, og et lavtryk ved jorden, som følge af den luft der er steget til vejrs.

Et luftmasse der omvendt køles, trækker sig sammen og bliver tungere.

- Dette resultere i et højtryk v. jordoverfladen, og et tilsvarende lavtryk i højden.

Disse 2 udviklinger gør at der opstår en luftcirkulation. (se fig. 2.6 s. 33)

Man oplever v. kysten tit et fænomen med en let fralandsbrise om eftermiddagen, og en pålandsbrise 1 time efter solen er gået ned. Dette skyldes at det tager længere tid at opvarme/afkøle vand end land, og de temperaturforskelle der opstår om eftermiddag/aften, skaber henholdsvis høj- og lavtryk.

Forenklet kan man sige solens opvarmning er størst ved ækvator, og der her derfor vil blive skabt et lavtryk v. jorden og et højtryk i højden. Det omvendte vil ske ved polerne, og derfor vil vinden strømme fra polerne mod ækvator - men da der er så mange andre faktorer der spiller ind er dette dog en grov forenkling.

Corioliskraften
Da jorden drejer om sin egen akse, og omdrejningshastigheden er afhængig af omkredsen, er hastigheden størst v. ækvator.

Dette gør at vinde på den nordlige halvkugle afbøjes mod højre i forhold til den teoretiske vindretning. Modsat afbøjes vinde på den sydlige halvkugle mod venstre i forhold til den teoretiske vindretning.

Corioliskraften gør derfor at et lavtryk ikke umiddelbart bliver udlignet af det højtryk der flyver mod det, men derimod afbøjes højtrykket således at der bliver dannet en "snurrebasse". På den nordlig halvkugle roterer vindene mod urets, højre om lavtrykket, og omvendt på den sydlige.

Det globale vindsystem
Der er 3 overordnede vindcirkulationer (se fig. 2.9 s. 35) på hver halvkugle.

Det første bliver dannet omkring ækvator og er et termisk lavtryk kaldet ITK-zonen (InterTropiskeKonvergens-zone). Dette lavtryk danner i højden et kraftigt højtryk, som i 8-10 km højde bliver presset væk mod nord og syd.

Pga. Corioliskraften afbøjes vindretningen så man på den nordlige halvkugle får en kraftig vestenvind - Den subtropiske jetstrøm.

Dette resultere i at der sker en så stor ophobning af luft i højden, at store mængder afkølet luft synker ned omkring den 30° nordlige (og sydlige) bredde. Dette danner en række højtryksceller - de subtropiske højtryk.

Dette dannde højtryk presser luft mod polerne og ækvator.

Den vind der bliver sendt mod ækvator afbøjes på den nordlige halvkugle mod højre, og bliver kaldt NØ- passaten - modsat bliver der på den sydlige halvkugle dannet SØ-passaten.

Den vind der bliver sendt mod polerne bliver v. den 60° nordlige (og sydlige) breddegrad mødt af en kold luftstrøm, der bliver dannet fordi der over polerne bliver er et termisk højtryk.

Dette resultere i at den relativ varme vind med retning mod polerne bliver presset op over den kolde luftstrøm, og danner et dynamisk lavtryk kaldet polarfronten.

Den varme luft der bliver presset op over polarfronten og op mod polerne, afbøjes pga. coriolieskraften, og danner i omkring 10 km højde polarjetstrømmen. Denne jetstrøm kan om vinteren (fordi polerne om vinteren bliver meget kolde-> forstærker højtrykket) kan komme op på over 200 km i timen. Denne jetstrøm bliver anvendt af fly fra USA til Europa, da de på den måde kan spare tid og brændstof.
Hele dette vindsysteme flytter sig alt efter ITKs position.

Monsunvinde
Monsunvinde er årstidsbestemte vinde, som fungere efter samme princip som søbrise princippet - dog i en noget større målestok.

Det foregår over store kontinenter som f.eks. Sydøstasien og Vestafrika. Disse steder er meget præget af årtidsregn - dvs. at størstedelen af den samlede nedbør kommer fra den fugtige sommermonsun.

ITK
ITK-zonen (InterTropiskeKonvergens-zone) er et stort termisk lavtryk, som bliver dannet omkring ækvator, fordi solinstrålingen er meget kraftig.

ITK flytter sig med 1-2 mrd. forsinkelse efter solens zenith, men når dog aldrig den sydlige/nordlige vendekreds, da solen er på vej tilbage.

- I juni-august forskydes ITK 15-20° mod nord.

- I december-februar forskydes ITK 10-15° mod syd.

Nedbør
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft. (se fig. 2.11 s. 37)

Der findes tre nedbørs former:

Konvektionsnedbør
Konvektionsnedbør (varmtordenregn) er karakteristik for troperne og for kontinentale områder i sommerhalvåret.

Men der kan også optræde i forbindelse med fronter, når luften pludselig bringes til opstigning, og dermed nedkøling.

Det der sker er at de jordnære luftlag bringes til pludselig opstigning, hvilket danner et stort lavtryk v. jorden. Dette gør at skyen "suger" luft til sig, som så bliver varmet op og stiger til vejrs, hvis dette sker hurtigt nok kan der dannes flere kilometer høje tordenskyer.

Dette gør at der kan blive frigivet meget intense og store nedbørsmængder.

Desuden kan opstigningen i en sådan tordensky nå op på 25 m/s - hvilket ofte resultere i at vanddråberne (molekylerne) bliver blæst i stykker, og der opstår store ladningsforskelle i skyerne, hvilket er det der giver lyn/torden. (se fig. 2.12 s. 38)

Stigningsregn
Da luftetemperaturen som hovedregel falder med 1°C pr. 100 m, og 1/2 °C pr. 100 m for en regnbyge (dette er fordi der når det regner frigives varmeenergi - den energi der er blevet brugt til at få vandet til at fordampe), vil en regnbyge der presse op ad en bjergside eller lign. blive nedkølet til det til sidst på den måde når sit dugpunkt (se fig. 2.11 s. 37) og forttes til regn.

Den vind der så kommer ned på den anden side af bjerget vil så være mindre mættet, og i det der også sker en temperatur, vil det være en tør såkaldt føhnvind, der kommer ned på den anden side af bjerget - heraf føhntørre.

Frontnedbør
Frontnedbør er den type vejrmekanisme der på vores breddegrader bringer mest nedbør. Den er betinget af vandrende lavtryk, cykloner, der fra Atlanterhavet vandre ind over Europa.

En lavtryksfront rotationshastighed afhænger af hvor lavt trykket er.

Cykloner er vandrende lavtryk - omvendt er de dynamiske højtryk omkring 30° nordlige (og sydlige) breddegrad anticykloner, og det er dem som lever varmfronterne til cyklonerne.

Når varme vindene kolliderer med polarfronten dannes der pga. opstigning et dynamisk lavtryk.

Pga. Corioliskraften cirkler vinden rundt om lavtrykket i stedet for at ophæve hinanden. (Se fig. 2.13 s. 38)

Varmefronten vil presse sig op over den kolde luft foran varmefronten og derved skaber en stille silende regn. (dagsregn)

Da koldfronten bevæger sig hurtigere end varmefronten vil den presse varmefronten op, det vil resultere i en kraftig opstigningsregn i form af kortvarig byger med stor intensitet, ofte ledsaget af torden eller regn. Dette resulterer i at fronterne til sidst okkluderer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu