Indholdsfortegnelse
Formål
Teori + hypotese
- Vandets kredsløb - det korte, det mellemlange og det længste
- Nedbørsdannelse
- Konvektion
Hypotese
Forsøgsopstilling
Resultat
Diskussion
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med forsøget er at få illustreret vejrfænomener fra virkeligheden.

Teori + hypotese
Vandets kredsløb - det korte, det mellemlange og det længste

Der findes tre kredsløb - Det korte kredsløb, det mellemlange kredsløb og det længste kredsløb. De minder alle tre om hinanden men har dog nogle forskellige faktorer og længder.

Det korte kredsløb er, når vand fra havet fordamper ved opvarmning, og bliver til skyer. Der vil så forekomme fortætning, grundet den faldende temperatur jo højere op i luften man kommer.

Fortætning er når vanddamp bliver til flydende vand: ergo det begynder at regne fra skyerne. Dette er hvad man kategoriserer som det korte kredsløb.

Det mellemlange kredsløb starter igen ved havet. Vand fra havet fordamper og bliver til skyer. Der sker herefter transport af skyerne ind over land, og her forekommer fortætning altså nedbør.

Vandet rammer jordoverfladen og siver ned i jorden, og bliver til det vi kalder grundvand. Vi bruger grundvand til bl.a. drikkevand. Dette vil derefter gennem søer og floder transporteres ud i havet igen og processen begynder forfra.

Det længste kredsløb er, når skyerne der er dannet af fordampet vand fra havet, transporteres ind over bjerge og falder som sne, grundet den meget kolde temperatur, der er over bjergene.

Her ligger sneen rigtig længe, fordi det tager lang tid for den at smelte, grundet temperaturen. Den smeltede sne vil efterhånden bevæge sig ned af bjergene, i nogle floder ned til jordoverfladen og så gennem floder ud i havet, og så starter processen forfra.

Nedbørsdannelse
Luftens dugpunkskurve, også kaldet mætningskurven, er når højere temperaturen er desto mere vanddamp kan luften indeholde.

Hvis man skal forklare dugpunktskurven ud fra forsøget, kan man sige, at temperaturen er højere hvor vandet er, da det er der hvor lampen er tættest.

Så jo tættere man kommer på vattet med karsen, jo koldere bliver der, grundet isterningerne. Vandet nede i den anden ende fordampes og transporteres hen mod den kolde luft, hvor det her bliver nedkølet, da der er koldt, og så sker der fortætning, og til sidst nedbør.