Indholdsfortegnelse
Hypotese
Målinger
Fejlkilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål/Problemformulering: Formålet med denne undersøgelse er at opnå viden om vind og vejr samt at afgøre, om det er vores subjektive vurderinger, parametre eller Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der er bedst til at forudsige vejret og dermed mest pålideligt.

Teori: Vind og tryk: Årsagen til, at vi oplever forskelligt vejr på Jorden, skyldes solens varme og Jordens rotation. Solen opvarmer luften nær jordoverfladen, hvilket får luften til at udvide sig og blive lettere, hvorefter den stiger til vejrs.

Dette skaber lavtryksområder, da der er et lavere tryk ved jordoverfladen end i højere luftlag. Det resulterer i dannelse af lavtryk.

Højtryk opstår derimod, når luften afkøles, da luftmolekylerne trækker sig sammen og dermed kan der være mere luft pr. kvadratmeter.

Jordens naturlige egenskab er at forsøge at udligne tryk- og temperaturforskelle over hele kloden.

For at udligne en trykforskel dannes der vind, da solens ujævne opvarmning af Jorden (størst opvarmning omkring ækvator, mindst opvarmning ved polerne) skaber trykforskelle og dermed vind.

Vinden suges mod lavtryksområder og blæses væk fra højtryksområder.

Man kan sammenligne det med en støvsuger, hvor motoren skaber et lavtryk, og luften med støv og snavs bliver suget op i den. Jordens bevægelse får luftcirkulationen til at bøje af mod vest.

Dette fænomen kaldes "Corioliskraften". Afbøjningen skaber østenvinde omkring ækvator (passatvinde) og ved polerne.

Fronter: Grænserne mellem forskellige luftmasser er bemærkelsesværdigt tydelige, og det er netop disse afgrænsninger, vi identificerer som vejrfronter.

En front, der regelmæssigt påvirker vores breddegrader, opstår, når den kølige luft fra nord møder den varmere luft fra syd.

Der opstår også andre betydelige fronter, når fugtige luftmasser fra havet kolliderer med tørre luftmasser fra landet. Disse fronter fører typisk til relativt ustabile vejrforhold.