Emnet om Vand | Noter Biologi

Indledning
Hvert år får det danske havmiljø tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af især fosfor og kvælstof.

Det kommer især fra vores landbrug og spildevand og via luften fra afbrændingen af kul, olie og gas i trafikken samt energiforsyningen.

Disse store mængder næringsstof giver en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Både de, der lever frit i vandet og de, der overgror bundplanterne.

Algerne lever kort tid. Når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der giver vækst af nye alger. På den måde kan næringsstofferne nå at indgå i ny algeproduktion op til ti gange i løbet af en sæson.

Næringsstoffer, der optages af ålegræs og andre bundplanter, bliver derimod typisk bundet i et år eller mere.

Når algerne dør og synker til bunds, bruger nedbrydningsprocessen ilten fra havvandet. I værste fald bruges så meget ilt, at det skaber iltsvind, så fisk, bunddyr og planter dør.

Indholdsfortegnelse
Om der kommer iltsvind, afhænger især af nedbør og temperatur:
Menneskelig påvirkning
Ordforklaring:
Fødekæder
Biomasse
Forståelse for liv
Vandets kredsløb

Uddrag
Det naturlige vandløb er rigt på levesteder, og der er ofte en stor artsrigdom. Vandløbet fungerer også som spredningskorridor i landskabet for dyr og planter.

Der er dog ikke særlig mange vandløb, som er upåvirkede af mennesker. Faktisk er cirka 90 % af de danske vandløb blevet reguleret for at tilgodese dræning fra landbruget.

De er lagt i lige kanaler i forbindelse med dræning af markerne, hvilket giver et meget ensartet økosystem med langt færre nicher.

Vandløbene er også blevet kortere og har fået et større fald, hvilket giver en bedre afledning af drænvand. Dræning og udretning af vandløbet leder til oversvømmelser.

Det sker, fordi vandet fra kraftige regnskyl nu løber ud i vandløbet hurtigere end før og ikke længere kan oplagres i enge og moser langs vandløbet.

Frem til starten af 1980'erne blev der udledt store mængder gylle fra landbrug og spildevand fra huse og industri. Dette er nu reguleret gennem lovgivningen.

Landbruget er det erhverv, som i dag udleder mest til vandmiljøet i form af gødning. Udledningen kan enten være i form af organisk stof eller med næringssalte som fx nitrat og fosfat.

Forurening med organisk stof kaldes for primærforurening, mens forurening med næringssalte kaldes for sekundærforurening.

Det organiske stof er ikke skadeligt, før der udledes så store mængder, at der ikke er nok ilt i vandet til, at nedbryderne kan omsætte det.

Vandløbet iltes konstant pga. det strømmende vand, og tilførslen af det organisk stof har derfor langt større betydning i en sø eller i havet.

Det udledte organiske stof nedbrydes i nedbryderfødekæden, som på grund af den øgede mængde organiske stof forbruger mere af ilten i vandet til respiration. Det betyder, at iltkoncentrationen kan blive faretruende lav.

Primærproduktionen i vandet er begrænset af næringssalte, men tilføres der flere næringssalte ved en sekundærforurening, så stiger primærproduktionen – der kommer en kraftig vækst af planteplankton.

Det betyder, at der er en forøget fotosyntese om dagen, mens der om natten også er et forøget forbrug af ilt til planternes og dyrenes respiration. På den måde er variationen i iltindhold meget svingende gennem et døgn.

Når planteplanktonet dør, falder det til bunds, hvis strømmen er svag fx i nedre å. På bunden nedbrydes det under forbrug af ilt.

Det kan i sidste ende lede til iltsvind. På nedenstående billede kan man se, hvordan vandløbet påvirkes ved en primærforurening.

Udledningen af organisk stof har betydning for de abiotiske faktorer et godt stykke ned ad vandløbet, hvilket i sidste ende har betydning for dyrelivet. Iltindholdet falder, når det organiske stof tilføres. Det skyldes nedbrydernes respiration.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu