Problemformulering
Hvordan påvirker genstandens beliggenhed over vandoverfladen, hvordan og hvor langt genstanden bevæger sig gennem vandet?
Hvordan påvirker genstandens masse, størrelse og form hvordan og hvor langt genstanden bevæger sig gennem vandet?
Indledning
Mit formål med projektet, var at undersøge hvordan en genstand bliver påvirket af forskellige kræfter, når den efter et frit fald, falder ned i noget vand.
Når en genstand bliver sluppet fra en vis højde over vandoverfladen, bliver genstanden påvirket af tyngdekraften og genstanden falder ned.
Efterhånden som genstanden falder ned, vil dens hastighed blive større. Når genstanden så rammer vandoverfladen
vil genstanden også blive påvirket af vandmodstanden og opdriften i vandet, som trækker i den modsatte retning af tyngdekraften og får genstandens hastighed til at falde.
Hvis genstanden er flydende, vil opdriften på et tidspunkt få genstanden til at stoppe med at bevæge sig nedad og på et tidspunkt få genstanden til at bevæge sig tilbage til vandoverfladen.
Indholdsfortegnelse
Introduktion til projektet
Problemformulering:
Formålet med forsøget
Beskrivelse af forsøget
Materialer og apparater
Fremgangsmåde
Målinger og iagttagelser
Resultater og resultatbearbejdning
Teori
Fejlkilder og måleusikkerheder
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Jeg målte størrelsen og massen på hver af de 3 genstande og skrev målingerne ind i mit måleskema.
2. Nu gik jeg i gang med at lave opstillingen. Jeg fyldte beholderen op med en passende mængde vand (cirka ¾ af beholderen). Der skulle være så meget vand i den, at genstandene ikke kunne komme til at røre bunden.
Men der skulle heller ikke være så meget vand i beholderen, at vandet kunne løbe over, efter at genstanden var faldet i.
3. Jeg stillede beholderen foran en hvid væg, da der skulle være en klar forskel på baggrundsfarven og genstandens farve, så man kunne se genstanden tydeligt på videoen.
4. Jeg anbragte målestokken nede i vandet, cirka midt i beholderen og satte målestokken fast med stativet.
Jeg anbragte målestokken, så vandoverfladen flugtede med ”en af de lange streger på målestokken” (altså der hvor målestokken viser et af de hele tal, f.eks. ved 20 cm), for at gøre det lettere at regne afstandene ud.
5. Jeg anbragte kameraet, så det filmede fra siden og præcist ind på vandoverfladen. Jeg brugte et stativ til at sætte kameraet i den rigtige højde og til at holde kameraet stille.
Jeg satte kameraet så langt væk fra beholderen, at man igennem kameraet, både kunne se genstandenes højeste startpunkt (30 cm over vandoverfladen) og hele beholderen.
Men jeg anbragte heller ikke kameraet for langt væk fra beholderen, da man også skulle kunne se tallene og stregerne på målestokken.
6. Nu var forsøget klar til at blive udført. Jeg startede med at optage videoer af terningens fald. Når jeg skulle optage en video, startede jeg med at starte kameraet.
Så tog jeg terningen og holdt den over vandet, tæt på målestokken, så bunden af terningen var 10 cm over vandoverfladen.
Jeg holdte terningen så bunden, set fra siden, var parallel med vandoverfladen. Så slap jeg terningen, så den faldt ned i vandet.
Jeg prøvede at slippe terningen, så den faldt så lodret som muligt og bunden af terningen ramte så lige som muligt ned på vandoverfladen, for at målingerne kunne blive så præcise som muligt.
Når terningen, efter faldet, lå stille på vandoverfladen, afsluttede jeg videoen. Jeg optog 2 videoer mere, så jeg i alt havde 3 videoer, hvor terningen blev sluppet 10 cm over vandoverfladen. Så optog jeg på samme måde 3 videoer, hvor
terningen blev sluppet 20 cm over vandoverfladen og 3 videoer hvor den blev sluppet 30 cm over vandoverfladen, så jeg i alt havde 9 videoer med terningen.
Skriv et svar