Indledning
I vores moderne samfund blomstrer litteraturen i en mangfoldighed af kunstneriske retninger.
Bogreolerne bugner af alt fra hjerteknugende romantiske dramaer om uforløst kærlighed til fængslende krimier om kriminelle eskapader og mordmysterier til overnaturlige eventyr om fantasifulde væsener.
Mange læsere efterspørger bøger, der tager fat om spændingsfyldte dilemmaer, hvor tempoet er højt. I dette litterære kapløb er de mere stillestående eksistenser ofte oversete og glemt.
Helle Helle er dog den forfatter, der evner at indfange øjeblikkenes skær og fortælle en så jordnær og realistisk historie om de mere afdæmpede eksistenser i Danmark samt menneskets følelse af indre tomhed og forladthed.
Det er netop hendes evne til at få romanens figurer til at fremstå som levende i læserens bevidsthed, som gør, at de aldrig bliver glemt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I det lille provinshjem bliver Bente indlogeret på familiens læderhjørnesofa og senere i deres hverdagsrutiner. John og Putte er et ualmindeligt kærligt par, der tillader jeg-personen at være en fåmælt og tavs gæst.
Deres små kår gør, at de spiser toastbrød med Nutella, og som en uudtalt overenskomst forventer de, at gæsten ikke spørger til deres situation.
Hjemmet ligger et godt stykke fra Næstved, hvor der hverken findes Internet, sushi eller cosmospolitans. Kulissen af det danske provinsbyhjem fra underklassen er på plads:
kakkelborde, væg-til-væg-gulvtæpper, hundelugt, kedeldragter, kaffe i massevis, småkager, plankebøffer og billig rødvin. På overfladen sker der stort set ingenting i John og Puttes liv.
De passer Puttes onkels hunde, mens han er på sygehuset, ser fjernsyn, læser lokalblade, spiller ludo om rengøringstjansen, falder i søvn på sofaen, spiser uendelige mængder toastbrød, hjælper den ældre, storrygende, knogleskørhedsplagede nabo Elly med at indlevere lottokuponer på tankstationen, og Puttes bror Ibber, der er ”nervebetonet”, og som Elly bor lige i nærheden, er hyppig gæst i deres hjem.
Der spises og soves i det hele taget meget i romanen, og disse mange gentagelser understreger trivialiteten i deres hverdag. Den ene dag ligner præcis den anden.
Som læser lærer man langsomt jeg-fortælleren at kende gennem de glimtvise flashbacks, der er placeret i bogen. Undervejs får man de små brikker, der efterhånden kan samles til et stort puslespil, der går op i en højere enhed.
Vi hører om hendes fortid og historie, og det er på den måde, kvindeskikkelsen bliver skabt. Bente er egentlig ikke hovedpersonens navn, men blot et navn, Putte ved et tilfælde kalder hende, men navnet hænger ved fra side 26 og frem.
Skriv et svar