Indledning
Siden 1791 har amerikanerne haft deres ¨Second Amendment¨ og siden da har de værnet om den, specielt organisationer som NRA, som senere blev stiftet i 1871.
Siden dette har den amerikanske befolkning fået deres rettigheder serveret med deres modermælk samt viden om deres frihed den som de holder så meget af.
Gennem årene er denne frihed blevet fortolket på og har nu flere betydninger, de fleste mener at frihed er lig med ¨the Second Amendment¨ og sådan er det bare.
Men hvad nu hvis USA's nye præsident Joe Biden ønsker at sætte restriktioner på denne frihed eller agter måske at fjerne ¨the Second Amendment¨ helt, hvordan vil det amerikanske folk så opføre sig.
Kan han overhovedet slippe afsted med det, uden at komme i klemme på den voksende lobbyisme i USA. Alt dette er hvad er der bliver fokuseret på i denne opgave.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 3
2.1. Republikanerne og Demokraterne 3
2.2. ¨The second amendment¨ 5
3. Metodisk fremgangsmåde 6
3.1. Laclau og Mouffes diskursanalyse 6
3.2. Molins model 6
3.3. Downs model 6
3.4. Kaare Strøms model 7
4. Analyser 7
4.1. Dan Gross: Why violence can’t be our new normal 7
4.2. Wayne LaPierre: Speaks at CPAC 2021 8
5. Diskussion 9
6. Konklusion 11
7. Litteraturliste 12
8. Bilag 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.2. ¨The second amendment¨
The Second Amendment (den anden tilføjelse) til den amerikanske forfatning lyder således:
A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms
shall not be infringed¨
¨ the Second Amendment¨ går ud på at den gang den blev indført var det også nødvendigt at kunne forsvare sig selv, derfor bliver ordet militia også brugt. Men den garanterer individets ret til at kunne bære skydevåben.
Den anden tilføjelse var en del af ¨the Bill of Rights¨, som sammen blev til de 10 første tillæg til den amerikanske forfatning d.15. december 1791. Siden da har ¨the Second Amendment¨ været højt håndhævedet af de amerikanske borgere.
3. Metodisk fremgangsmåde
3.1. Laclau og Mouffes diskursanalyse
I analyseafsnittet vil jeg bruge Laclau og Mouffes diskursbegreb til at finde ud af, hvordan diskurser bruges til at påvirke befolknings holdning og politikerens handlinger.
Ernesto Laclau og Chantal Mouffes, var og er diskursanalytikere, deres holdning er at de politiske diskurser bidrager til at ¨omdefinere og definere den sociale verden¨.
Laclau og Mouffes bruger diskurser til at binde sproget sammen med den fysiske virkelighed, dette er fordi diskurserne som bliver brugt, er med til at tilrettelægge virkeligheden en mere bestemt betydning.
En diskurs bliver derved defineret som: ¨en mere afgrænset og aktiv konstrueret menings og handlingshorisont. ¨.
3.2. Molins model
Efter Molins model (bilag 2) så findes der to alternative måder, hvorpå et parti formår at vælge netop deres standpunkt.
Enten har partiet mulighed for at handle efter deres specifikke strategi, ideologi eller en blanding af begge.
Der findes to forskellige modeller for strategi: enten kan partiet vælge at handle efter samarbejde med andre udvalgte partier, som somregel enten møder deres ideologier eller værdier til en vis grad.
Ellers kan partiet gå efter befolkningens holdning. Kontinuiteten agerer derved som en slags modpol til popularitetsfaktoren, da et parti kan risikere at tabe deres troværdighed, hvis partiet ikke formår at have kontinuitet i deres adfærd.
3.3. Downs model
Efter Downs model (bilag 3) så handler politikeren mere rationelt.
Her bliver politik anset ligesom et marked, på dette marked er det politikerne som prøver at få ¨solgt¨ deres politik til deres vælgere.
Derved gælder politisk pludseligt om at skulle danne sig et varemærke, som de kan ¨sælge¨ til deres vælgere, hvorved disse vælgere så stemmer på det parti eller den politiker
som solgte dem dette varemærke. Her er størstedelen vælgere medianvælgere. Efter Downs model vil partierne tildanne deres politik til midtervælgerne, da dette kan maksimere partiets stemmetal. Så politikerne handler efter, hvad de tror der kan give dem flest stemmer.
3.4. Kaare Strøms model
Efter Kaare Strøms model (bilag 4) så søger politikerne efter tre specifikke ting. Hvilket enten kan være office seeking, dette betyder at partierne går direkte efter magten.
Skriv et svar