Opgavebeskrivelse
1. Redegør for hvad der særligt kendetegner de sociale medier som kommunikationsmiddel i politik samt for de amerikanske vælgeres brug af Twitter.
2. Undersøg i hvilket omfang amerikanerne har tillid til nyhedsmedierne. Inddrag statistisk materiale og vurder materialets pålidelighed.
Herunder skal der redegøres for hvad der karakteriserer en repræsentativ stikprøve, samt hvordan en stikprøves statistiske usikkerhed kan afgøres.
3. Diskuter hvilken rolle tv-medier og sociale medier spiller i den øgede polarisering i den amerikanske befolkning.
Indledning
Emnet for denne opgave er massemedier og polarisering i det amerikanske præsidentvalg 2020. Jeg vil undersøge hvor stor en rolle medierne har spillet under valget, og hvilken rolle de så har spillet.
For at undersøge dette vil jeg først redegøre for, hvordan Twitter bliver brugt, og hvordan de sociale medier generelt bliver brugt som kommunikationsmiddel.
Derefter vil jeg undersøge amerikanerenes tillid til nyhedsmedier, og det vil jeg gøre ved hjælp af konfidensintervaller som matematisk metode.
Det vil give et overblik over, hvordan Donald Trump har påvirket polariseringen i samfundet.
Diskussionen vil indeholde synspunkter til, hvilken rolle medierne spiller i polariseringen i det amerikanske samfund. Og til sidst vil der komme en konklusion på den overordnede problemstilling.
Indholdsfortegnelse
Studieretningsopgave (SRO) 1
Opgaveformulering 1
Resumé 2
Indledning 3
Redegørelse 3
Undersøgelse 4
Diskussion 7
Konklusion 8
Bilag 9
Bilag 1 9
Bilag 2 9
Bilag 3 10
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Undersøgelse
Når man skal undersøge om en meningsmåling, der tager udgangspunkt i en stikprøve, er pålidelig, dvs. om det matcher med
hvad hele befolkningen ville have svaret, kan man bruge konfidensintervaller. Med denne metode regner man ud med 95% sikkerhed, hvorvidt stikprøven er repræsentativ nok eller ej for en hel befolkning.
Inden man udvælger en stikprøve, er der nogle faktorer, der kan hjælpe én på vej til at finde ud af, om den er repræsentativ for resten af befolkningen.
Man kan kigge på om forskellige aldre er repræsenteret, forskellige uddannelsesniveauer, jobstillinger, sektorer, køn, religioner, racer med mere.
Så er det også vigtigt, om der er andre faktorer, der spiller ind, om der er taget højde for, hvordan meningsmålingen er lavet. Er den lavet på computer, så det ikke er alle, der har adgang til den.
Er den lavet i form af et brev, kan det være, at det heller ikke er alle, der har adgang eller ressourcer til at sende breve.
Til at udregne den statiske usikkerhed for en stikprøve kan man bruge formel 255 i formelsamlingen.
[p ̂-2•√((p ̂•(1-p ̂ ))/n);p ̂+2•√((p ̂•(1-p ̂))/n)]
I en undersøgelse lavet af Gallup, som ses i bilag to, blev der i perioden 1998-2020 spurgt de amerikanske vælgere følgende spørgsmål, ”Generelt
hvor meget tillid har du til massemedierne - såsom aviser, T.V. og radio - når det kommer til at reportere nyhederne akkurat og sandt - rigtig meget, meget, ikke meget, slet ikke meget?”
Der er en klar tendens til, at demokraterne har en langt højere tillid til medierne end republikanerne.
Hvis man kigger for år 2020, havde 73% af demokraterne svaret, at de havde rigtig meget eller meget tillid til massemedierne. I modsætning til det var det kun 10% af republikanerne, der havde svaret det samme.
En spændende tendens, man også kan lægge mærke til er, at republikanernes tillid til medierne dykker efter Trumps indsættelse som præsident, hvor demokraternes tillid stiger.
Det er endnu et tegn på den stigende polarisering i USA. Dog er antalsparameteret kun angivet for år 2020, derfor må vi antage, at de har spurgt lige mange mennesker i de forskellige år.
Det er selvfølgelig usikkert at antage dette, så det skal man have i mente, når man kigger på denne undersøgelse.
Dette er formlen for konfidensinterval for forskel på andele, som vi kan bruge til at finde forskellen på, republikaneres og demokrateres tillid til medierne.
(p_2-p_1 )±2•√((p_1•(1-p_1))/n_1 +(p_2•(1-p_2))/n_2 )
p_1 (rep15)=0,32
p_2 (dem15)=0,55
n_1 og n_2=1019
Skriv et svar