Indledning
Tendensen til politisk polarisering har i de sidste 30-40 år været stigende i det amerikanske samfund, men i år 2020 nåede polariseringen nye ekstremer.
Den politiske midte i det amerikanske topartisystem er blevet markant minimeret i takt med at det konservative parti, Republikanerne, har trukket sig længere mod højre, og det liberale parti
Demokraterne, har trukket sig længere mod venstre på det politiske spektrum i det senmoderne samfund. Den politiske midte er altså blevet mere fjern for begge partier
og kampen for at nå til enighed mellem partierne under politiske processer er ikke just blevet en nem ting. Det politiske landskab er i bred grad også blevet overvejende mere præget af beskidte taktikker som
’negative campaigning’ og fænomener som ’tribalisme’ som har splittet befolkningen på tværs af partiskhed. Men i hvilken grad påvirker polariseringen egentlig de politiske debatter og processer
som anses som værende essentielle for et velfungerende demokrati? I denne opgave undersøges dette gennem en retorisk analyse af den første præsidentdebat i 2020
hvilket vil give et lille overblik over de taktikker der anvendes i det amerikanske polariserede landskab.
Der vil herefter inddrages kvantitative statistikker til at understøtte og vurdere alvorligheden af sammensmeltningen af polarisering og demokrati.
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................. 4
Redegørelse ................................................................................ 4
- 1.1 Et politisk polariseret Amerika 4
- 1.2 Tribalisme og brugen af ’negative campaigning’ i amerikansk politik ...............5
Analyse 6
- -2.1 Argumentations- og retorisk analyse af den første præsidentielle debat under præsidentvalget i 2020 6
- 2.2 Kvantitative statistikmodeller om den politiske polarisering 8
Diskussion 10
3.1 Den politiske polariserings indflydelse på effektiviteten og kvaliteten af de politiske debatter og processer 10
Konklusion ..................................................................11
Litteraturliste 13
Bilagsliste: 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En af de kræfter, der har en forstærkende virkning på den politiske polarisering, kaldes for tribalisme. Politisk tribalisme er et begreb der beskriver hvordan politiske partier vil forme deres egen ’tribe’, engelsk for stamme.
Disse politiske stammer konkurrerer mod hinanden i et politisk miljø, hvor almindelige politiske aspekter som forhandling og kompromis bliver anset som værende forræderi mod den stamme man tilhører.
Et eksempel på dette er manøvren ’filibuster’ i amerikansk politik, som er en procedure der har til hensigt at fremtvinge en udvidet politisk debat om et stykke lovgivning.
I takt med den stigende polarisering ser man dog en stigende tendens i brugen af filibusteren, hvor den tages i brug på en partisan måde for at modsætte sig et stykke lovgivning.3
Politisk konkurrence anses generelt som værende et grundvilkår for et demokrati af høj kvalitet og effektivitet, og disse diskussioner er essentielle for partierne for at de sammen kan gå på kompromis og finde frem til de bedste løsninger for befolkningen.
Men i et polariseret samfund vil denne konkurrence blive så ekstrem, at den ideologiske distance mellem partierne svækker substansen i diskussionen.
I et stærkt polariseret samfund ses tendensen i, at man som borger fokuserer på hvem der er afsender af forslaget, og ikke hvad argumentationen er.
Som tribalismen demonstrerer, vil borgeren altså i et polariseret samfund støtte sin stammes forslag, uanset hvordan modstanderens argumentation eller forslag ser ud.4
I praksis ændrer polariseringen fundamentalt den måde hvorpå borgeren danner sine egne holdninger. Holdningerne blandt republikanske tilhængere vil i et polariseret samfund udvikle sig til at være mere konsistent konservative
hvorimod de demokratiske tilhængere vil udforme et mere konsistent liberalt synspunkt på diverse politiske emner.
I dette opdelte politiske landskab er en af redskaberne til at motivere partitilhængere det man kalder for ’negative campaigning’ og ’negative voting’.
Her er målet at fremhæve vreden over den politiske modstander, og sætte vedkommende i dårligt lys. Denne tendens i valgkampagnerne resulterer i, at vælgeren kaster sin stemme med negativ intention
og hele valgkampen kommer til at være fokuseret på at kandidaten fra ens egen stamme overvinder den anden. Som følge af dette vil man opleve
at de vælgerne ikke stiller de samme høje krav til de politiske kandidater. Som konsekvens vil valgkampen næsten udelukkende være fokuseret på at underminere den modkandidaten.5
Skriv et svar