Indledning
I denne opgave vil jeg foretage en sammenlignende analyse af to betydningsfulde værker: Thomas Mores "Utopia", første bog, og Karl Marx og Friedrich Engels' "Det Kommunistiske Manifest".
Jeg vil først fokusere på to centrale temaer i begge værker: "Individ versus samfund" og "Utopier". Efterfølgende vil jeg fremhæve ligheder og forskelle mellem de to udvalgte litterære værker.
Dernæst vil jeg præsentere en alternativ fortolkning af de to tekster og vurdere den ud fra min egen holdning.
Yderligere vil jeg påpege forskellen mellem "Utopia" skrevet med kursiv, som henviser til bogen, og "Utopia" uden kursiv, som refererer til det sted, bogen beskriver - nemlig øen, som Raphael har besøgt.
På den måde vil jeg søge at give en unik tilgang til analysen af disse vigtige tekster.
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Præsentation Af Utopia Af Thomas More, Første Bog
Præsentation Af Det Kommunistiske Manifest Af Karl Marx Og Friedrich Engels
Temaet "Individ - Samfund" I Det Kommunistiske Manifest
Sammenligning Af De to Forestående Teksters Fortolkning Af Temaet "Individ – Samfund"
Temaet "Utopier" I Utopia
Temaet "Utopier" I Det Kommunistiske Manifest
Sammenligning Af De to Forestående Teksters Fortolkning Af Temaet "Utopier"
En Anden Fortolkning Af Utopia Og Manifestet
Min Holdning Til Thielst's Fortolkning
Afslutning
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Utopia beskriver statiske forhold mellem individet og samfundet i både England og på Utopia.
Men efter min mening er det vanskeligt at sammenligne denne statiske tilstand med et kommunistisk samfund, hvor individet er en integreret del af samfundet og ikke er defineret ud fra den kapitalistiske opfattelse af individet.
Individet i et kommunistisk samfund er karakteriseret ved fraværet af privat ejendom, selvstændige ønsker og lyster, da disse er delvist ophævet. Derfor bliver skellet mellem individ og samfund ikke-eksisterende.
Desuden er de sociale bånd også brudt i et kommunistisk samfund og erstattet af lige stærke bånd mellem alle individer.
På en provokerende måde kan man hævde, at da disse bånd er lige stærke, bliver de også ligegyldige, i hvert fald set ud fra et kapitalistisk synspunkt, hvor ting skal have forskellig værdi for at have en betydning.
Marx argumenterer for, at de sociale bånd skal brydes, og dette kommer tydeligt til udtryk i hans holdning til familien. Han fremfører følgende:
"Hvad er grundlaget for den nuværende, den borgerlige familie? Det er kapitalen, den private tilegnelse…Den borgerlige familie forsvinder naturligvis, når denne baggrund falder bort, og begge dele forsvinder, når kapitalen forsvinder."13
På dette grundlag synes jeg, at en egentlig sammenligning bliver vanskelig. I Utopia (øen, vel at mærke) har de fælleseje, men bliver styret af folk, der er klogest (en såkaldt filosof-konge, som Platon var stærk tilhænger af i hans bud på utopiske stater).
På den anden side ser Marx folket som dem, der selv styrer, med en interesse i, at samfundet fungerer bedst muligt for fællesskabet. Forskellen kommer måske bedst til udtryk i, hvad de forskellige staters opgaver er.
På Utopia er statens opgave at sørge for folkets velvære, som så er åndeligt, det vil sige psykisk, berigelse.
Men i det kommunistiske samfund er statens rolle at sikre mere basale behov såsom føde og uddannelse samt at give folk indflydelse på politiske beslutninger, hvilket er en mere fysisk berigelse.
Skriv et svar