Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA

b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.

Opgave 2
Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer.

Opgave 3
Af bilag 2 fremgår: ”… Centralbanken vil nu opkøbe realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om måneden i en ubegrænset periode, indtil arbejdsløsheden er reduceret betragteligt”.

a. Forklar - med inddragelse af udbuds- / efterspørgselsdiagrammet i bilag 3 – hvordan Centralbankens opkøb af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkreditobligationer.

b. Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkreditobligationer.

Opgave 4
Analyser med udgangspunkt i bilagene forhold der påvirker privatforbruget i USA.

Opgave 5
Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst.
- Finanspolitik:
- Pengepolitik:
- Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA
For at vurdere handlens betydning i det enkelte land, ser man ofte på den gennemsnitlige importkvote.

Importkvoten viser et lands import i pct. af BNP og giver således et billede af udenrigshandlens betydning for det pågældende land.

USA har en gennemsnitlige importkvote på 14,1 pct. og Danmark har en gennemsnitlig importkvote på 43,8 pct.

b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.
Med en gennemsnitlig importkvote 43,8 pct. vil der i Danmark for hver krones BNP blive importeret for 43,8 øre i gennemsnit.

Dette vil medføre, at når der føres lempelig finanspolitik, vil en del af den øgede efterspørgsel rette sig mod udenlandske varer. Dette vil reducere effekten. Den høje importkvote betyder, at de finanspolitiske multiplikatorer bliver mindre.

USA har derimod en forholdsvis lille importkvote på 14,1 pct., og den vil derfor ikke kunne reducere effekten ligeså meget som Danmark, som har en importkvote på 43,8 pct.

USA vil derfor alt andet lige have den største multiplikatorvirkning, da importkvoten er så meget mindre i forhold til Danmarks, at den ikke vil reducere effekten af de finanspolitiske multiplikatorer i ligeså høj grad.

Dog er det meget forskelligt, hvordan multiplikatorvirkningen rammer landene. USA har en mere “volatil” økonomi end Danmark, hvilket skatten og multiplikatorvirkningen har stor indflydelse i.

Danmark har en mere stabil økonomi, grundet den høje skat og den lave ulighed i samfundet. Danskerne vil derfor ikke kunne mærke multiplikatorvirkningen så tydeligt, da de i forvejen beskattes højt, og dermed ikke forbruger ligeså meget som f.eks USA.

I et land som USA, hvor skatten er lav i forhold til Danmark, efterlades borgerne med flere penge mellem hænderne, og derfor går flere penge naturligt også til forbrug, opsapring og investeringer, og dermed vil en multiplikatorvirkning mærkes tydeligere i det amerikanske samfund end i det danske samfund.

---

Vi kan starte med at gøre op for hvilken velfærdsmodel Danmark og USA benytter sig af, da der er store ideologiske forskelle på dem. Økonomer opererer ofte med tre grundlæggende velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den forsikringsbaserede.

Den universelle velfærdsmodel findes i de nordiske lande - heriblandt Danmark. Her vægtes en omfattende stat, der går ind og omfordeler goder fra de rige til de fattige.

Den universelle velfærdsmodel bygger på den socialdemokratiske ideologi og bygger på “Robin Hood-princippet”, hvor man “tager fra de rige, og giver til de fattige.”

Den residuale model eller også den liberale model eller den angelsaksiske model findes i USA og Storbritannien. Modellen vægter på en så lille indblanding fra staten som muligt, og hvor staten kun giver ydelser til de svageste og fattigste i samfundet.

Den liberale model har liberalismen som ideologi, og bygger på ordsproget, “man er sin egen lykkes smed”. Den selektive velfærdsmodel bygger på forsikringsprincippet. Lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler alle et bidrag, der sammen med staten finansierer de nødvendige ydelser.

Den universelle velfærdsmodel, som Danmark benytter sig af, optræder som en slags kollektiv forsikringsselskab i tilfælde af arbejdsløshed f.eks under en økonomisk krise. Staten tilbyder et socialt sikkerhedsnet i form af forskellige sociale ydelser.

Kontanthjælp og dagpenge er især to hyppigt benyttede ydelser, som hjælper personer uden arbejde med at have mulighed for at tilfredsstille deres behov.

Den danske stat fører samtidig en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som indebærer omskoling og efteruddannelser for personer uden arbejde, så de igen kan være attraktiv arbejdskraft for virksomhederne.