USA’s økonomi | IØ opgave | 12 i karakter

Opgavebeskrivelse
Opgave 1 -
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA.
b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.

Opgave 2 -
Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer.

Opgave 3
Af bilag 2 fremgår: ”… Centralbanken vil nu opkøbe realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om måneden i en ubegrænset periode, indtil arbejdsløsheden er reduceret betragteligt”.

a. Forklar - med inddragelse af udbuds- / efterspørgselsdiagrammet i bilag 3 – hvordan Centralbankens opkøb af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkreditobligationer.

b. Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkreditobligationer.

Opgave 4
Analyser med udgangspunkt i bilagene forhold der påvirker privatforbruget i USA.

Opgave 5
Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst.
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Konklusion

Uddrag
Beregningerne her viser altså forskellen på hvor afhængige de to lande er af import af varer og tjenester.

I denne sammenhæng ses det tydeligt, på tallene for den gennemsnitlige importkvote, at Danmark er mere afhængig af import fra udlandet end USA er.

Baggrunden for dette er kort fortalt at Danmark er et småt land med begrænsede muligheder for at dække dets forbrug ved landbrug og industri samt udvindelse af råstoffer og derfor søger man til udlandske producenter for at dække behovet.

Modsat er situationen i USA sådan at det er et enormt land, med både varme og kolde klimaer, samt en masse plads til industri og udvindelse af metaller, olie og andre råstoffer. Derfor er de altså mere selvforsynende end Danmark er.

---

Multiplikatoreffekten ses på hvordan medvind i et land forøges og spredes som ringe i vanden. Dette ses blandt andet når det går godt for Danmarks store virksomheder eller når skatterne sænkes.

Dette resulterer altså i en befolkning hvor en del har flere penge mellem hænderne, som altså så forbruges, Hvilket påvirker højre side af forsyningsbalancen, som ses i figur 2, hvor forbruget(C) altså stiger.

Dette opvejes på venstre side af forsyningsbalancen i form af en stigning i BNP da folk forbruger på dansk producerede varer

men der kommer også en stigning i importen(M) når folk køber udenlandske varer, hvilket i sidste ende får begge sider til ligesom at falde i hak.

Selve multiplikatoreffekten sker altså så når BNP forøges på grund af en kædereaktion i økonomien

Hvor det måske starter med at eksporten stiger, hvor multiplikatoreffekten så sker i og med at forbruget herefter stiger, hvilket får investeringerne til at stige.

Måden multiplikatoreffekten rammer lande er meget forskellig. Et land som USA har en noget mere ”volatil” økonomi end Danmark, hvilket skatten der betales og så multiplikatoreffekten har stor del i.

Der betales i Danmark en rigtig høj skat, hvilket resulterer i en relativt stabil og ligeligt delt økonomi, men dette betyder også at multiplikatoreffekten ikke mærkes så tydeligt

da danskerne beskattes højt af den vækst der skabes i samfundet og der kan derfor ikke forbruges så meget. På den anden side, så betaler amerikanerne ikke specielt høj skat

hvilket efterlader en masse penge som kan gå til forbrugsvarer og investeringsvarer. Altså er multiplikatoreffekten i USA noget større end i Danmark

hvilket mærkes tydeligt når økonomien er i højkonjunktur, men på den anden side afspejles dette også når landet er i lavkonjunktur.

---

Velfærdsmodellerne har ofte stor indvirkning på samfundsøkonomien på forskellige måder. Her kan man se at der er enorm forskel på den amerikanske velfærdsmodel og den danske.

I den universelle (danske) velfærdsmodel, er ydelser og økonomisk støtte en grundsten. Her står velfærdsydelser til rådighed for alle gennem staten.

Dette har også en høj pris, for når ydelserne og omfordelingen er høj, så er skatterne også høje.

Modsat har vi den amerikanske velfærdsmodel. I den residuale velfærdsmodel (amerikanske) ser vi modsat den universelle langt færre offentlige ydelser.

Her tager staten sig kun af de individer der ikke kan klare sig selv. En af de store grundsten her er at markedet styrer denne model.

Dette vil sige sygehuse og bla. forsikringer er ejet af private virksomheder. Her er det den hårde konkurrence der skaber det bedste produkt til den bedste pris for forbrugeren.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu