Indledning
Relationen mellem unge og deres forældre har gennemgået markante ændringer over tid. Diskussionen om, hvorvidt unge i dag ser mere op til deres jevnaldrende end til deres forældre som kilder til normer og værdier i livet, har også fyldt meget.

Formålet med denne opgave er at afdække, hvordan unges dannelse af identitet påvirkes af deres forhold til forældre samt deres involvering i kriminelle sociale kredse.

I min problemformulering vil jeg først redegøre for Erik Eriksons perspektiv på identitetsdannelse, efterfulgt af en forklaring på begrebet "rollemodel".

Jeg vil herefter bruge filmmanuskriptet "Sweet Sixteen" samt udvalgte scener fra filmen til at analysere, hvordan Paul Laverty skildrer dynamikken mellem unge og deres forældre samt portrætteringen af tilstedeværelsen af kriminelle rollemodeller.

Jeg vil derefter udforske de potentielle konsekvenser af at have kriminelle rollemodeller og vokse op i et miljø præget af kriminalitet. Dette vil jeg gøre ved at trække på Anthony Giddens' teorier om identitetsdannelse.

Afslutningsvis vil jeg evaluere, hvilke skridt samfundet eventuelt kunne have taget for at forhindre, at en skæbnesvanger kriminel løbebane som den, Liam oplever, blev en realitet.

Dette vil involvere brugen af den amerikanske kriminolog Travis Hirschis teorier om faktorer bag ungdomskriminalitet samt mulige strategier til at forebygge kriminel adfærd.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Forside
Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Indledning
Identitetsdannelse
Nye rollemodeller
”Sweet Sixteen” af Paul Laverty
Unges kriminelle miljø
Kriminalitet – et resultat af mangel på social kontrol
Konklusion
Litteraturliste
Bilag 1

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Anthony Giddens fremstår som en yderligere teoretiker, hvis koncepter om identitetsudvikling bidrager med unikke indsigter.

Giddens' teorier belyser i højere grad unge mennesker og det senmoderne samfunds karakteristika, i modsætning til Erik Eriksons teorier, som primært fokuserer på børn.

Den engelske sociolog, Anthony Giddens, postulerer, at vi i det senmoderne samfund har større handlingsfrihed end tidligere generationer. Vores valg er mindre påvirket og begrænset af vores opvækstmiljø i sammenligning med tidligere.

Denne udvikling har taget form efter erkendelsen i det senmoderne samfund, at vores egen fremtid i høj grad afhænger af vores personlige handlinger.

Dette har ført til nedbrydning af nogle af de mentale begrænsninger, der tidligere blev formet af vores sociale baggrund.

Danske undersøgelser underbygger Giddens' perspektiver og påpeger, at unge mennesker nu skaber deres kulturelle værdier gennem uddannelse, i modsætning til tidligere, hvor det primært var familiens sociale status, der formåede at præge disse værdier.

Giddens postulerer, at betingelserne for både socialisering og identitetsdannelse har ændret sig over årene.

Tidligere var man en integreret del af en fortælling, hvor faste traditioner, normer og værdier var forankret både i familien og det samfund, man var en del af.