Indledning
I dag står vi over for flere udfoldelsesmuligheder end nogensinde før. Vores tid præsenterer os for chancerne for at forme vores egen livshistorie, vores individuelle eksistens og vores unikke selvforståelse.
Dette komplekse spørgsmål er kernen af vores rejse, idet vi gentagne gange må udforske og redefinere vores identitet.
Vi er nødt til at reflektere over, hvem vi ønsker at være, træffe bevidste valg og agere ud fra vores tilfredshed med resultatet – med andre ord, vores indre 'jeg'. Processen med at definere og forme vores identitet bliver derfor et personligt og konstant livsprojekt.
Indholdsfortegnelse
Abstrakt
Indledning
Identitet Og Identitetsdannelse
De Fire Identiteter
Personlig Identitet
Social Identitet
Kollektiv Identitet
Selvidentitet
Analyse Og Fortolkning Af ”Born to Be Wild”
Resume
Analyse
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mead's teori om identitetsdannelse fremhæver, at den individuelle identitet formes af dem, der er nærmest: familie og tætte venner. Disse personer medvirker til at tildele barnet en rolle, som det kan identificere sig med.
Ofte harmonerer barnets rolle og personlighed med en person i den nærmeste familie. Med andre ord adopterer eller spejler barnet karaktertræk fra sin nærmeste familie, hvilket Mead kalder "rolleovertagelse".
Barnet overtager det billede, den nærmeste familie har dannet af det, som dets personlige identitet.
På en dybere måde kan den personlige identitet knyttes til evnen til at handle uafhængigt, i kontrast til dem der "forsvinder" i et netværk af relationer til andre mennesker.
Således bygger den personlige identitet primært på, hvordan man interagerer med andre. At have personlig identitet på denne måde adskiller sig fra at være isoleret eller enspænder.
Den sociale identitet:
Social identitet formes gennem interaktion med andre, da det ikke er noget, man selv kan udtænke, men derimod opstår i forbindelse med andres påvirkning.
Identitet er, som nævnt, et resultat af samspillet med andre individer, og det er ikke en fast størrelse, men ændrer sig gradvist i takt med alder og erfaring.
Social identitet indebærer desuden en sammenligning, som man personligt udfører mellem ens selv og andre personer. Ifølge Erik Laursen består social identitet af to aspekter: det subjektive og det objektive.
Den objektive side af social identitet dækker over ens sociale facts, såsom CPR-nummer eller navn. Disse er aspekter, man ikke har mulighed for at ændre, da de er en del af en fastlagt virkelighed.
Den subjektive del af social identitet omhandler, hvordan man oplever sig selv og ens interaktion med det sociale miljø. Dette udgør en metode til at kategorisere sig selv i relation til samfundet – en måde at definere, hvem man er, og hvilken rolle man indtager i det bredere samfund.
Kollektiv identitet (gruppeidentitet):
Begrebet kollektiv identitet kan tolkes på flere måder. Det kan opfattes som den samlede sum af et samfunds traditioner, adfærdsmønstre, forventninger og lignende.
Skriv et svar