Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Foretag en kildekritisk analyse
- ’’Forespørgsel fra Nielsine Mathilde Nielsen til Kirke- og Undervisningsministeriet januar 1874’’
- Uddrag fra ’’Juridisk Fakultets svar til Københavns Universitets Konsistorium den 18. april 1874’’
- ’’Anordning angående Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet. 25. juni 1875’’
- Artikel, Dansk Kvindebiografisk leksikon: ’’Nielsine Nielsen (1850-1916)’’
Opgave 2: Nielsine Nielsens modstand
Opgave 3: Problemstillinger/spørgsmål
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I kilden bliver vi præsenteret for Nielsine Mathilde Nielsen. Hun er datter af en skibskaptajn ved navn Lars Nielsen. Hun er født i Svendborg d. 10. juni 1850.
Efter hun blev født, blev hun meldt ind i en privat pigeskole. I en alder af 18 fik hun lyst til at uddanne sig videre. Her påtog hun sig en plads i Frøkneren Villemose-Qvistgaards Institut.
Her nød hun to år af sin undervisning. På skolen underviste de ældre elever de elever i de lavere klasser. Efter to års forløb modtog Nielsine en lærerindeplads hos Proprietair Vedel til Aldumgaard.
Her blev hun et år og derefter hos Grosserer Weber i Svendborg. Hos Grosserer Weber blev hun i 2 år til d. 1. maj 1873.
Imens hun var hos Grosserer fik hun tilbud om at vende tilbage til København og her indså hun muligheden for at komme hendes livsmål nærmere.
Hun ville uddanne sig til læge. Hun tænkte over om det var for alvor at hun havde besluttet sig for at ofre sin tid og kræfter i Lidendes Tjeneste. Til sidst skrives der, at Nielsine beder om tilladelse om, at må forbedre sig videre ved Københavns Universitet.
Ophavsmanden i brevet er Nielsine Mathilde Nielsen, datter af skibskaptajn Lars Nielsen. Hun er opvokset i Svendborg, og ønsker at læse videre på Københavns Universitet.
Brevets modtager er Ministeriet for Kirke- og Undervisningsministeriet. Der er tale om en førstehåndskilde, fordi ophavsmanden Nielsine har haft direkte erfaringer med informationerne i kilden.
Ophavssituationen og hensigten i brevet er således, at Nielsine Mathilde Nielsen anmoder om udtalelse om det efter tilendebringelsen af eksamenen artium kan tillades hende som student at forberede sig videre ved Københavns Universitet.
Teksten stammer fra 1874. Kilden er produceret hos Nielsine som var boende hos Frøknerne V-Qvistgaard i Nørregade 3 sal, København. Kildens tendens er, at Nielsine først gik på en privat pigeskole.
Herefter fik hun plads hos Frøknerne Villemoes-Qvistgaards Institut, hvor hun var i to år. Herefter modtog hun en lærerindeplads hos Proprietair Vedel til Aldumgaard, hvor hun var i et år.
Herefter var hun hos Grosserer Weber i Svendborg, hvis hun blev 2 år til d. 1. maj 1873. Herefter vendte hun tilbage til Frøknerne Villemoes-Qvistgaards Institut, og herefter besluttede hun sig for at hun ville læse videre på Københavns Universitet.
---
I kilden skrives der om en anordning som er angående kvinders adgang til at erhverve akademisk borgerret hos Københavns Universitet. Anordningen kan sammenlignes med en lov eller en bekendtgørelse i dag.
Man kan som borger finde anordningen i Lovtidende eller i pjeceform. Det startede alt sammen med Nielsine Mathilde Nielsens forespørgsel i 1874.
Denne anordning åbnede muligheden for at hun kunne gå til sin studentereksamen og herefter gå videre til medicinstudiet for at uddanne sig til læge.
Der blev vedtaget følgende 4 paragrafer:
• §1 Kvinder får nu tilladelse til at erhverve akademisk borgerret ved Københavns universitet.
• §2 De kvinder som ønsker at blive indskrevet på Universitetet, har nu ligesom de mandlige studerende mulighed for privatundervisning og en afgangseksamen ved en offentlig skole eller en privatskole.
Skriv et svar