Indledning
Alexander Kølpin, balletdanser og koreograf, er manden bag kortfilmen ”Under bæltestedet” der debuterede i 2006.
Kortfilmen har tre hovedpersoner Søren, som bliver spillet af Troels Lyby, Mikkel, der spilles af Lars Brygmann og Naja spillet, af Trine Dyrholm.
I kortfilmen bliver vi med det samme præsenteret for den kvindelig hovedperson Naja, som man ser alene og er i gang med at klæde sig på.
Efterfølgende præsenteres man for de to mandelig hovedpersoner, Søren og Mikkel, som sidder på en restaurant. På den måde ser man et tydeligt billede af, kvindens centrale betydning allerede ved anslaget af kortfilmen (pp. 0m.17s.-0m.49s.).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne dialogbaserede kortfilm er kronologisk opbygget, hvor den kan deles ind i tre-akter-modellen.
Første akt: her bliver vi præsenteret for hovedpersonerne. Anden akt: Naja kommer ind på den samme restaurant. Tredje akt: Søren opdager at Mikkel og Naja har en flirt under bordet.
Ifølge aktantmodellen ses Naja som objekt og giveren, i og med at hun er det Søren og Mikkel efterstræber.
Mikkel ses som hjælper, modtager og modstander, da han modarbejder Sørens ønske om at komme tættere på Naja, i slutningen ses Mikkel som modtager, da Naja følger efter ham ud af restauranten.
Søren er subjekt da han ønsker at komme tættere på Naja. Kortfilmens instruktør har lagt vægt på musikken og klipningen.
Dette ses ved at der er en ren lyd, violin, hele vejen igennem så seerne ikke misser en eneste detalje. Lyden bliver også brug til at skabe mere intensitet omkring forståelse af de enkle personer.
Derudover har instruktøren gjort stor brug af effektlyd igennem musikken, for at give seerne den samme følelsesmæssige tilknytning til kortfilmen, hvilket også er medvirkende til at man som seer får en større indlevelse i kortfilmens handling og personernes følelser.
Klipningen i kortfilmen er heller ikke overladt til tilfældighederne. Der er gjort stor brug af hurtig klipning for at give seerne denne følelsesladende og intense følelse, derudover forekommer der krydsklipning mellem Søren og Mikkel.
Det bruges for at give seerne mulighed for at kunne se det mellem to synsvinkler og mere forstærket indlevelse i handlingen.
Ved at gøre brug af krydsklipning bliver kortfilmen tolket på flere forskellige måder, da der reelt set bliver vist to sider af samme historie, hvilket er med til at opbygge spænding.
Kamerapositionerne i denne kortfilm er meget afgørende, idet man ikke ser ansigterne af hovedpersonerne.
Skriv et svar