• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1493

Indledning
Omkring 1870 begynder naturvidenskaben at påvirke tænkning og kunst. Mens man udforsker naturens lovmæssigheder, begynder litteraturen at udforske mennesker i deres virkelige form.

I litteraturen stræber man efter en realistisk skildring af personer og tager afstand fra romantikkens idealisme. Et vigtigt tema i Det moderne Gennembrud er klasseforskelle, og novellen "Balstemning" er et klassisk eksempel på det fokus, der var på klasseforskelle og fattigdom i dansk litteratur fra cirka 1870-1890.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Underklassens vrede mod overklassen kommer også til udtryk, når pigen senere skal til bal hos den russiske ambassadør. I linje 74-77 læser vi: "Hun mindedes, hvor ofte hun selv – halvt barn - med grådige øjne havde slugt de fine damer, der kørte pyntede til baller eller teater; hvor ofte hun havde grædt af bitter misundelse over blomsterne, hun omhyggeligt satte sammen for at pynte andre.

Her så hun de samme grådige øjne, den samme uudslukkelige, hadefulde misundelse." Her vises igen underklassens store vrede og misundelse, og måske også en vis frustration.

Pigen gjorde en stor indsats for at lave blomsterne, men blomster til hvem? Blomster til den befolkningsgruppe, som hun hadede aller mest. En befolkningsgruppe, der sandsynligvis belønnede hendes anstrengelser med småpenge.

Forfatteren bruger et stærkt, sprogligt billede på at beskrive den vrede menneskemængde, der samles om kareterne. Han sammenligner bølgerne fra det røde hav, med menneskenes vrede (linie 89 –97):

”Hun kom med ét til at tænke paa Fortællingen om Pharao, der med sine Stridsvogne vilde følge jøderne gjennem det røde Hav. Hun saa Bølgerne, som hun altid havde forestillet sig røde som Blod, staa som en mur paa begge Sider af Ægypterne.

Da lød Moses Røst, han udstrakte sin Stav over Vandende, og det røde Havs bølger sloge sammen og opslugte Pharao og alle hans Vogne.

Hun vidste, at den Mur, der stod paa hver Side af hende, var vildere og rovgjerrigere end Havets Bølger, hun vidste, at der kun udfordredes en Røst, en Moses, for at sætte dette Menneskehav i Bevægelse, saa at det knusende væltede sig frem, overskyllende hele Rigdommen og Magtens Glands med sin blodrøde Bølge”.

Denne sammenligning viser ikke kun, hvor stor underklassens vrede var mod overklassen, men fortæller også om pigens frygt. Hun ved, at den vrede menneskehob står sammen og kan vælte rigdommen og magte.

Jeg synes, at det i denne sammenhæng er væsentligt at tænke på, at mange vrede mennesker stod sammen for at få bedre kår for arbejderne, og at disse opstandelser var skyld i fagforeningernes komme lige netop omkring Det moderne Gennembrud.