Opgavebeskrivelse
Undersøg, hvad der af materialet her, inklusive tabel 1, kan udledes om udviklingen og udfordringer på det danske arbejdsmarked.
Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal. Du skal anvende viden om arbejdsmarkedsforhold og den danske model.
Indledning
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at være en del af dansk strukturpolitik, hvor man søger at skabe højere økonomisk aktivitet og høj beskæftigelse.
Samtidig er et særkende ved Danmark ”Den danske model”, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til resultater.
Denne besvarelse vil fokusere på arbejdsmarkedets udvikling og udfordringer, som er afdækket i figur 1, 3, 4, 5, 7, 8 og tabel 1.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Man ønsker fra politisk side, at alle tager en videregående uddannelse og derefter kommer i fast arbejde, hvor man bidrager med sin arbejdskraft til at forøge BNP og medvirker til finansieringen af vores velfærdssamfund.
Årsagen til tidsbegrænsede stillinger kan findes i virksomheder, der er nervøse for at fastansætte. Et kendetegn ved den danske Flexicurity-model er ellers, at det er forholdsvist let at fyre folk pga. den struktur vi har med dagpenge.
Derfor kunne det være interessant at få uddybet stigningen i figur 1. Stigningen kan skyldes en økonomisk usikkerhed.
Det kan også være udtryk for udlændige, der varetager et særligt job, som har en tydeligt afgrænset deadline (fx Letbanen i Odense).
Endeligt kan det også være på baggrund af dagpengereformen fra 2017, som har medført denne forandring i den strukturelle ledighed.
Hvis vi kobler vores aflæsning af figur 4 med figur 3, så kan vi udlede, at der er sket en positiv fremgang i figur 4, hvor der er i år 2017 er 19% ufaglært beskæftigelse.
Samtidig kan vi aflæse i figur 3, at der er sket en forøgelse af ønsket om fastansættelse blandt de ufaglærte. Begge figurer er et resultat af de reformer og den strukturelle politik, der har været ført.
Figur 5 hænger tæt sammen med figur 7, da de giver et overblik over andelen af jobs, der er i stor risiko for automatisering eller risiko for at ændre sig betydeligt, og hvilken andel der har oplevet større ændringer på arbejdspladsen inden for de seneste tre år.
I figur 5 kan man aflæse, at Danmark har 11% jobs, der er i høj risiko for automatisering og 27% der er i risiko for betydelig ændring.
Set i sammenligning med de andre lande i grafen, ligger Danmark lavt. Det kan skyldes, at vi i højere grad end andre har automatiseret jobs. Det kan også skyldes de jobtyper vi har.
Danmark lever i høj grad af service og viden, hvor andre lande er mere afhængige af produktion. Kigger vi på figur 7 er Danmark det land, der har oplevet den andel, der er højest som har oplevet en større ændring på arbejdspladsen. Over 45% svarer positivt på dette.
Skriv et svar