Indledning
I nutidens Danmark kender vi Jylland, som den ”rådne banan” eller ”det mørke Jylland”, som den unge Astrid Høgsberg Kristensen beskriver i debatten om sproget om Udkants Danmark.

Tilnavnene har en negativ betydning, og det er med til at skabe afstand mellem provins og by, hvilket bryder den danske nationale tanke om fællesskab.

Nationen bliver lige pludselig opdelt, og det er med til at svække den danske nationalfølelse. Københavneren mener nemlig, at han absolut intet har tilfælles med bondemanden fra Als, og det fører til adskillelse iblandt danskerne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Men hvor stammer dette syn fra? For det kan ikke bare have opstået ud af ingenting? Dan Ringgaard fra Århus institut giver en forklaring på dette, og han hævder, at svaret findes i fortiden.

For mange år siden var Jylland nemlig mest præget af landbrug, hvorimod København var billedet på industrialiseringen.

Der var en tydelig forskel mellem provins og bycenter, og Dan Ringgaard forklarer videre, at hvis man kom fra provinsen, fik man sig et kæmpe chok, når man mødtes med Storkøbenhavn.

Dog understreger Dan Ringgaard, at sådan er det altså ikke i nutidens Danmark. Der er stort set ingen forskel mellem provins og København, men alligevel bliver afstanden skabt af danskerne ved hjælp af Jyllands øgenavne.

Men det er vel egentlig forståeligt, at hvis der tidligere har været en så stor en forskel, at det så er svært at ændre ens opfattelse.

Det er nemlig blevet en vane, og derudover er vi også blevet gode til at dømme ud fra ingenting, hvilket er med til at skabe konflikten, selvom der egentlig ikke længere er belæg for det.

Men hvem siger, at bo på landet er dårligt? For jeg mindes om et billede fra 1847, som er malet af TH. Lundbye, der hedder Efterårslandskab, hvor landet fremstår idyllisk og som værende perfekt.