Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Metode:
Måleresultater:
Beregninger:
- Lydens Hastighed Beregnes Her:
- Udfyld Nu Tabellen Ud Fra Måleresultaterne Og Teorien Ovenfor.
- Vis Eksempler På Beregninger (Alle Seks Beregninger for En Af Tonerne I Tabellen):
- Sammenlign De Målte Frekvenser Med De Beregnede Frekvenser. Er Der En Tendens, Der Går Igen?
- Sammenlign Den Målte Frekvens for Rørenes Grundtone Med Tabellen Her. Beregn Hvor Meget Frekvenserne for De Tre Rør Afviger Fra Tabelværdierne I Procent. Stemmer Rørene?
C Grundtone:
E Grundtone:
G Grundtone:
Giv Et Rør En Dask På Siden Med Prop I Enden Og Samme Rør Uden Prop I Enden. Hvad Sker Der Med Tonen? Giv En Forklaring.
Konklusion:
Opgave 2.58
- Hvad Siger Det Om Længden Af øRegangen?
Opgave 2.59
- Hvad Er Frekvensen Af 2. Overtone?
Opgave 2.60
- Hvad Er Frekvensen Af De Næste to Overtoner?
Opgave 2.61
A. Hvad Er Grundtonen, Når Ingen Af Ventilerne Er Trykket Ned?
B. En Af Ventilerne Trykkes Nu Ned, Og Grundtonen æNdres Til 105 Hz. Hvor Langt Er Det Lille Ekstra Rør, Der Tilsluttes?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
At undersøge hvordan toner og overtoners frekvens afhænger af et (tone)rørs længde.
Vi kender alle til, at man kan lave en tone ved at puste hen over en flaske, og tonens højde (frekvens) kan ændres, hvis man hælder vand i flasken.
I stedet for flasker med vand kan vi bruge plastikrør med prop i den ene ende. Giver man røret et slag, vil røret give en lyd, som vi vil optage og analysere.
Teori:
Det halvåbne rør giver en lyd, som er en blanding af en grundtone og nogle overtoner. Grundtonens frekvens kalder vi f1 og de to første overtoners frekvens kalder vi f2 og f3.
Disse tre toners frekvenser måler vi med Logger Pro.
Vi kan bruge denne formel til at beregne lydens hastighed i m/s (se opg 2.18 i i-bogen):
v = 331 + 0,6 • T, hvor T er temperaturen.
Ud fra rørets længde L kan vi beregne de tre toners bølgelængder:
Ved brug af bølgeligningen, , kan vi forudsige de tre toners frekvens, når vi kender lydens hastighed og tonernes bølgelængde: og tilsvarende for f2 og f3.
---
Giv et rør en dask på siden med prop i enden og samme rør uden prop i enden. Hvad sker der med tonen? Giv en forklaring.
- Fjerner vi proppen på røret, får vi en flad tone, hvilket skyldes lydbølgerne jo går ud i begge ender af røret, hvorimod røret med prop giver en dybere tone, da vi får lavere bølgelængde end i røret uden prop.
Så bølgen er altså længere, når røret har prop, hvilket forklarer, at tonen bliver dybere
Konklusion:
Vi kan ud fra vores forsøg konkludere, at vores målte frekvenser i forsøget, har tendens til at være lavere end de frekvenser vi beregner os frem til.
Vi kan også konkludere ud fra vores måleresultater, at det for halvåbne rør gælder, at jo længere tonerøret er, jo lavere er frekvensen.
Derudover kan vi også konkludere at frekvensen er lavest for grundtonen og højest for 2. overtone.
Skriv et svar