Indledning
Jeg har valgt at skrive om Tom Kristensen, da jeg mener, at han er en af Danmarks mest raffinerede forfattere, kritikere og romanskrivere.
I denne opgave vil jeg analysere Tom Kristensens berømte og anerkendte roman, Hærværk, som er kendt over hele landet og i resten af verden.
Opgaven vil omfatte en gennemgang af romanens komposition og fortælleteknik samt en karakteristik af hovedpersonen, Ole Jastrau, og den udvikling, han gennemgår i de i alt 455 sider af bogen.
Samtidig vil jeg kommentere og diskutere Tom Kristensens menneskesyn og samfundssyn baseret på hans værk, Hærværk.
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………side 2
Tom Kristensen…………………………………… side 3
Analyse og fortolkning af Hærværk................... side 16
Konklusion……………………………………… side 17
Litteraturliste…………………………………..side 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortællingen i romanen udgår primært fra hovedpersonen Ole Jastrau. Det er gennem Jastraus perspektiv, at indtryk, tanker, hallucinationer og oplevelser formidles. Hans fysiske forfald afspejles ofte, når han ser sig selv i et spejl.
Dog er der enkelte steder, hvor synsvinklen skifter til tredjepersons perspektiv: hans hustru Johanne, svogeren Adolf, kollegerne Vuldum, Eriksen og Kryger samt hans kone Louise - dog ikke den dominerende biperson Steffensen.
Kun ét sted træder en alvidende forfatter frem: "Hvor kunne han vide, at denne beskedne mand var husejer på Nørrebro?"[1].
Romanen er en dybtgående udviklingsroman, der beskriver Ole Jastraus udvikling på detaljeret vis. Men ud over det fokuserer romanen også på historien om den syfilis-ramte familie samt de konstante Jesus-efterligninger, som Jastrau oplever/udfører i forskellige variationer.
Naturligvis inkluderer den også de tilbagevendende besøg på barer, hvor det ofte er de samme barer, de samme mennesker og de samme emner, der bliver diskuteret.
Handlingen bindes sammen af ledemotiver, små historier eller tanker, der dukker op gennem hele romanen. Tom Kristensen udnytter en anden tvetydig effekt i sin roman på en unik måde - gentagelsen.
Gentagelsen er et af de centrale motiver i bogen, og det hedder "gentagelsen er helvede", først nævnt af pater Garhammer, men senere flittigt anvendt gennem hele romanen.
Samtidig bruger Tom Kristensen gentagelsen som en effekt i sig selv: der er klingende telefoner, det knuste vindue i opgangen, billeder af moderen og sønnen, fantasien om lejligheden som et skib, gardinerne hos naboen Sorte Else, erindringer, der sætter sig fast hos Jastrau, såsom "Peter Boyesen hilser alle glade drenge" og "Hvor har I været så længe?".
Sidst, men ikke mindst, fungerer jazzen som den røde tråd, der gennemsyrer hele romanen.
Alt går op i en højere enhed, og romanen afsluttes med Jastraus erindring om tiggeren, der ringede på hans dør i romanens begyndelse. Nu er Jastrau selv blevet en tigger, og ringen er blevet fuldendt.
Skriv et svar