Indledning
Jeg har valgt at skrive om Tom Kristensen, da jeg anser ham for at være en af Danmarks mest velformulerede forfattere, kritikere og romanskribenter. I denne opgave vil jeg analysere Tom Kristensens landskendte og verdensberømte roman Hærværk.
Jeg vil give en redegørelse for romanens komposition og fortællerteknik samt karakterisere hovedpersonen, Ole Jastrau, og den udvikling, han gennemgår i de i alt 455 sider af bogen.
Samtidig vil jeg kommentere og diskutere Tom Kristensens syn på mennesker og samfund ud fra Hærværk.
Indholdsfortegnelse
Indledning…………………………………………………………………… .................Side 2
Tom Kristensen………………………………………………………………………… Side 3
Analyse Og Fortolkning Af Hærværk......................................................Side 16
Konklusion……………………………………………………………………………….. Side 17
Litteraturliste……………………………………………………………………………..Side 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sanders spiller en begrænset rolle; han minder Jastrau om studietiden, håner ham for hans borgerlige tilværelse, og det er måske også hans fortjeneste, at Jastraus ægteskab definitivt går i stykker.
Men det er Steffensen, der er den egentlige igangsætter. Han er rå og provokerende, men han rammer først og fremmest Jastrau, fordi han personificerer alt det, Jastrau længes efter, men ikke længere kan opnå: ungdommens kreative evne.
Forholdet mellem Jastrau og Steffensen er yderst komplekst og har givet anledning til talrige fortolkninger og fortællinger.
Jeg finder Jastraus ambivalente følelser for Steffensen af størst betydning: han fascineres af hans ungdom og beundrer hans digteriske evner, men samtidig frastødes han af hans proletariske manerer og irriteres over hans opførsel.
Steffensen virker tiltrækkende på Jastrau, fordi han er så modsætningsfyldt - kontrasten mellem Steffensens rå fremtræden og de følelser, han formår at vække gennem sine digte, er markant.
Jastrau kan ikke forklare denne splittede personlighed; Steffensens emaljeblik tillader ingen at se ind i mennesket Steffensen.
Senere erkender Jastrau dog, at Steffensen også blot er et søgende menneske, der dog finder ro i katolicismen.
Hans betagende mystik forsvinder - og dermed forsvinder Steffensen også ud af romanen - og Jastraus tiltrækning af ungdommen mindskes samtidig.
Men inden da formår Steffensen at sætte Jastraus tilværelse i brand. Da Jastrau finder Steffensens digt "Angst" på sit skrivebord, erkender han digterens evne.
Steffensen har skrevet dette digt i "kosmisk lediggang" i Jastraus stue, mens Jastrau selv var på Dagbladet for at færdiggøre en anmeldelse. Jastrau informerer Steffensen om, at han vil offentliggøre det i Dagbladet.
I "Angst" får Jastraus udefinerede længsel og mareridt ord: Steffensen beskriver den verdensomspændende angst, der kun kan overvindes ved at udsætte sig selv for det, man frygter mest.
Skriv et svar