• Kemi
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 3068

Indholdsfortegnelse
Teori og Formål 2
- Teori 2
- Formål og Forarbejde 5
Fremgangsmetode og Observationer 6
- Fremgangsmetode 6
- Observationer 6
Efterbehandling 6
- Cola: 6
- Pepsi 8
Fejlkilder 9
Konklusions 9

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teori
Hvis en kemisk reaktion er i ligevægt, forstås det at, omdannelsen af reaktanter til produkter og omdannelsen af produkter til reaktanter er ens.

Hvis en kemisk reaktion er i en ligevægtstilstand, er det altså i en dynamisk situation, da stofferne omdannes uafbrudt. Men på en makroskopisk niveau, så forbliver koncentrationer af reaktanterne, samt produkterne, konstante.

Når en ligevægtsreaktion skal opskrives, bruges en dobbeltsidet pil (⇌). Denne pil indikerer at reaktion kan forløbe i begge retninger.

Enhver ligevægtsreaktion har en ligevægtskonstant. Ligevægtskonstanten skrives op som en reaktionsbrøk.

Hvor tælleren er produkterne, opløftet i deres koefficient og ganget med hinanden, og nævneren er reaktanter, opløftet i deres koefficient ganget med hinanden. Altså: K=〖(B)〗^b/〖(A)〗^a =Y

Tallene i parenteserne ændrer sig afhængig af stoffets tilstandsform. De angiver stoffets kemiske aktivitet.

Afhængig af hvilket stof der er tale om, så angives den kemiske aktivitet forskelligt. For stoffer opløst i vand (aq), så indsættes dets koncentration.

For gasser i tilstandsformen (g), indsættes partialtrykket i bar for stoffet. For faste stoffer (s), væsker og/eller opløsningsmiddel (l), så angives værdien altid som 1

Enheden for ligevægtskonstanten ændrer sig afhængig af den kemiske reaktion der er tale om. Enheden afhænger altså af koefficienterne for de indgående stoffer i den kemiske reaktion. Enheden er ofte M^z. Hvor z kan være alle hele tal.

Y er ikke konstant, og er et udtryk for reaktionsbrøken hele tiden. Ergo, så er Y kun lig med K når reaktionen er i ligevægt.

Efter et indgreb, som f.eks. en temperaturstigning eller en forøgelse eller et fald af reaktanter eller produkt, så vil Y ikke være lig K, dog vil systemet søge mod ligevægt og efter noget tid, så er Y lig K igen.

Der forekommer to former for ligevægt. En reaktion i ligevægt er enten homogen eller heterogen.

Hvis en kemisk ligevægt er homogen, forstås det at alle indgående stoffer, dvs. reaktanter og produkter, indgår i samme fase og er blandbare.

Hvis en reaktion i kemisk ligevægt er heterogen, forstås det inverse. Ergo, så skal der indgå mere end en fase i ligevægten og/eller ikke blandbare væsker.

Alle kemiske reaktioner kan i princippet foregå i begge retninger, da der er grundstof, masse- og ladningsbevarelse. Størstedelen af reaktioner har dog enten en meget høj, eller meget lav ligevægtskonstant.

For eksempel: H_(2 (g) )⇌2H_((g) ) Her er K 10-36 ved 25°C, så der skal være 1036 molekyler af H2 for hver 2H.

Når der er tale om så store, eller meget små, K-værdier, så bruges ligevægtspilene altså ikke, da man skal have meget storemængder af reaktanter eller produkter inden ligevægten overhovedet kan opfyldes.

Her skal der altså være over en billion mol af H2, før der kan være tale om ligevægt i systemet.