Phosphorsyre i cola | Kemi

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Materialer
Kemikalier
Fremgangsmåde
Resultater og efterbehandling
Diskussion
Konklusion
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet med dette forsøg er, at bestemme stofmængdekoncentrationen af phosphorsyre i cola. Forsøget foregår i 3 opdelinger.

Teori
Cola:
Coca cola er en vandig opløsning, hvilket vil sige at det kan opløses i vand.

Cola indeholder normalt, såsom sukker, phosphorsyre, koffein, carbonsyre og karamel. Phosphorsyre virker som et surhedsregulerende middel.

Phosphorsyre er en middelstærk syre, hvilket også er derfor at cola har en lav pH-værdi. Karamel i cola fungerer som farvestof

og det er derfor cola er brunt Da vi gerne vil bestemme koncentrationen af cola ved en syre-base-titrering, er der et problem, da cola som tidligere nævnt indeholder to syre nemlig carbonsyre og phosphorsyre

det er derfor vi fjerner carbonsyren fra colaen inden vi påbegynder vores titrering. Ifølge fødevarer er grænseværdien for phosphorsyre i cola 700 mg/L.

Puffersystem:
Et puffersystem indeholder syre og baser. Det er både en svag syre og svag korresponderende base, og det vil sige at der er et korresponderende syre-base-par.

Den svage syre og de svage base, altså det korresponderende syre-basepar er medvirkende til at bibeholde den vandig opløsning ved en bestemt pH-værdi.

Det vil derfor sige at pH-værdien næsten ikke vil ændre sig selvom man tilsætter en stærk- base eller syre.

Amfolyt
En amfolyt er en ion eller et molekyle, som både kan være en base og en syre, også kaldt ‘amfotere’.

Et eksempel på en amfolyt kan være dihydrogenphosphat, H2PO4-. Hvor den korresponderende syre H3PO4 er HPO42- og den korresponderende base er HPO42-, som man kan se i skemaet nedenfor.

Amfolyt har en surhedsgrad i ph som bliver kaldt for ‘Isoprote punkt’ når at den bliver opnået. Alle de molekyler der er base og syre reagere lige med hinanden. Amfolyt vil både afgive et H+ og optage H+.

Ækvivalenspunktet:
Ækvivalenspunktet er en betegnelse for en kemisk reaktion, hvor der enten sker et farveskift (Kolorimetrisk titrering)

hvis man har tilføjet indikator eller der sker en stor stigning eller fald af pH-værdien som man måler med et pH-meter (Potentiometrisk titrering).

Når man opnår et ækvivalenspunkt er det fordi opløsningens pH skrifter fra at være syre til en base eller omvendt, og det er fordi der ikke længere er noget til at neutralisere den base eller syre som vi tilføjer.

Lige midt i mellem hvor opløsningen f.eks. skifter fra at være sur til basisk, der må der være præcist lige meget stofmængde af vores syre og base.

Man kan opnår flere ækvivalenspunkter ved en titrering, dette gør vi f.eks. i vores forsøg, som man kan se nede i resultater på vores grafer.

Derudover er der også noget der hedder et halvækvivalenspunkt, hvor der er tilsat lige så meget base som der er tilsat syre, og det er fordi at stofmængdekoncentrationen er ens i det halveækvivalenspunkt.