Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Redoxreaktioner
Materialer
Fremgangsmåde
Sodavanden
Resultater
Sukkerindhold I En Halv Liter Cola
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
I dette forsøg ønsker vi at bestemme sukkerindholdet i cola eller en anden form for læskedrik (sodavand, sportsdrik osv.).
Vi ønsker også at lære, hvordan man anvender spektrofotometri til at bestemme en koncentration. De metodiske mål for forsøget er at identificere relevante variabler og bestemme den matematiske sammenhæng mellem dem.
Vi vil samtidig udføre lineær regression på de målte data. Dette vil give os mulighed for at analysere og forstå koncentrationen af sukker i drikken ud fra de optiske målinger, vi foretager med spektrofotometri.
Teori
Slik og sodavand indeholder typisk store mængder sukker. Vi antager, at hele kulhydratindholdet i sodavand består af almindeligt sukker, også kendt som sukrose.
Sukrose er sammensat af to andre sukkerarter, nemlig glucose (druesukker = blodsukker) og fructose (frugtsukker).
Bestemmelsen af sukkerindholdet i sodavand foregår gennem flere trin, hvor vi analyserer og kvantificerer de forskellige sukkerarter til at opnå en præcis måling.
Standardkurven
Vi opretter en standardkurve, som illustrerer forholdet mellem forskellige opløsningers glucosekoncentration og den mængde lys, opløsningen kan absorbere - dette kaldes absorbans.
Standardkurven giver os mulighed for at etablere en matematisk sammenhæng mellem glucosekoncentration og den målte absorbansværdi.
Ved hjælp af denne kurve kan vi derefter bestemme den ukendte glucosekoncentration i vores prøver baseret på de tilsvarende absorbansværdier, vi måler.
---
Vi tog 1,00 ml af vores fortyndede glucoseopløsning ved hjælp af mikropipetten og overførte det til et nyt reagensglas. Derefter tilsatte vi 4,00 ml kobberreagens og 4,00 ml neocuproin fra autobuetter-flaskerne.
Blandingen blev opvarmet i det kogende vandbad og fik lov til at stå i 10 minutter fra det tidspunkt, hvor det begyndte at koge. Mens vi ventede, begyndte vi at udføre vores sodavandsforsøg (som vil blive beskrevet nedenfor).
Efter at blandingen havde stået i 10 minutter og kogt, tog vi den ind under den kolde hane for at afkøle den.
Vi hældte derefter opløsningen over i et måleglas, skyllede reagensglasset med en smule vand, som vi hældte over i måleglasset.
Vi fyldte måleglasset op til 25,0 ml og rystede det grundigt. Vi huskede at skylle hænderne efter dette trin.
Vores lærer startede spektrofotometeret og nulstillede det ved hjælp af en opløsning uden sukker (0 mg sukker).
Skriv et svar