Indledning
Cola er en velsmagende, rødbrun læskedrik, der så dagens lys i 1886. Den består af en kombination af sirup, vand, saft fra koka-nødden og en betydelig mængde koffein, typisk omkring 110-130 mg/l.
Derudover indeholder den almindelige cola kulsyre, som giver den forfriskende brus, der kendetegner sodavand. Cola indeholder også en vis mængde fosforsyre, selvom den nøjagtige mængde er ukendt.
Oprindeligt blev der faktisk tilsat saft fra coca-planten, som de fleste i dag forbinder med det narkotiske stof kokain, der udvindes fra plantens blade.
En kølig og læskende cola bliver nydt hver dag af millioner af mennesker, og det antages, at colaforbruget vil fortsætte med at stige. Denne opgave har til formål at bestemme den tilsatte mængde fosforsyre og undersøge, om den overstiger den tilladte grænse.
Undersøgelsen er baseret på en række forsøg udført i et laboratorium. Da logaritmer også anvendes til at beregne pH, som er relevant i denne opgave, vil logaritmeregneregler og metoder til pH-beregning også blive dækket.
Desuden vil de udførte forsøgsresultater blive vurderet, og der vil være en kritisk analyse af tilsætningen af fosforsyre, der vil føre til en diskussion om brugen af syre i læskedrikke.
Inden selve diskussionen og konklusionen vil visse problematiske aspekter blive besvaret, og hvert forsøg vil blive præsenteret i en rapport.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Opgaver
Den Naturlige Logaritmefunktions De nition
Logaritmereglen
Titalslogaritmen
Redegørelse for Ph Og Poh
De Generelle Udtryk for Ph for Henholdsvis Stærk Og Ikke Stærk Syre
Puffersystemer
Rapport
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Baseret på dette kan vi konkludere, at et buffersystem kun vil ændre sin pH-værdi minimalt, når der tilføjes syre eller base.
Buffersystemet vil derfor konstant forsøge at stabilisere pH-værdien, indtil det korresponderende syre-base-par enten er omdannet til en syre eller en base.
Dette er kun muligt, fordi buffersystemet indeholder en reserve af syre og base, og jo større denne reserve er, desto bedre er opløsningen til at opretholde den ønskede pH-værdi.
Buffersystemer bruges derfor i situationer, hvor en konstant pH-værdi er ekstremt vigtig, f.eks. ved dyrkning af meget følsomme bakterier.
Derudover anvendes buffersystemer til kalibrering af pH-metre, som vi bruger i kemi (den røde og blå væske med pH-værdierne 4 og 10).
I naturen findes der mange forskellige buffersystemer. For at gøre det så simpelt som muligt vil jeg tage udgangspunkt i den danske kalkholdige jord.
Så længe der er kalk (CaCO3) til stede i jorden, vil tilførsel af syre til jorden (f.eks. fra gødning i landbrugsproduktionen og surt regn som dannes, når fordampet vand er syreholdigt) resultere i dannelse af hydrogenkarbonationer:
Skriv et svar