Indledning
Teksten ”Tillykke du er gået videre” som er en kronik, der blev udgivet af Politikken d. 26 marts 2010. Teksten sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt om X-Factor er kultur og samtidig gør op med kultureliten.
I de sidste mange år har X-Factor fyldt meget både på medie fronten men også hjemme i stuerne og i de almene danskers hverdag.
Mange danskere vil mene at X-Factor er en del af den danske kultur, men det er generelt forskelligt fra det enkelte individ og mange har også deres egne subjektive holdninger til hvad kultur er.
Man danskere kender også til Stephanie Surrugue ellers så ved de i hvert fald hvem det er når man ser hende, men det er hende som er forfatter af denne kronik hvor hun fortæller og argumentere for at X-Factor er kultur.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Men for lige at dykke dybere ned i hendes brug af apelformer. Hun starter ud med at fortælle at DR har offentliggjort at 94% af den danske befolkning har på et eller andet tidspunkt i deres liv set et afsnit af X-Factor.
Dette er et brug af logos apellen, fordi hun bruger statistik og en faktuel oplysning i sin tekst, og på den måde er med til at tale til modtagerens fornuft.
Den typiske læser af Politikken er også klar over hvem Stephanie Surrugue er, da de i deres hverdag er vant til at se hende i nyhederne når hun til dagligt er international korrespondent for DR
og bare det er med til at skabe et tillidsforhold mellem hende og modtageren og derved kan fremstå troværdig.
Hun beskriver også en aften hvor hun med en samling af forskellige personer som mødes uge efter uge og hun beskriver at der blandt dem er en ”skønlitterær forfatter, en queer-teoretiker, lederen af en kulturhistorisk institution og en amerikansk uddannet sociolog” .
Hun skriver at de alle sammen karakterisere X-Factor som værende kultur. I og med at hun bringer dem i spil har hun et belæg hvor hendes kilde har stor faglig viden inden for det område og derved også kan beskytte hende for de modargumenter der er, det er samtidig også med til at forstærke hendes troværdig i forhold til resten af teksten.
For lige at få fuldplade på apelformer, så bruger hun især også patosappellen, da hun f.eks. skriver om hvordan at vi har nogle uskrevne regler eller generelle normer om at vi som danskere ikke rigtig om indvandringen i Danmark men i shows som X-Factor bliver de set som deres egen individ og ikke som den generaliseret gruppe og at alt talent kan komme ind fra gaden og giver et talerør til selv de mindste og dem der føler sig mest trådt på.
Det giver nogle læsere en form skyldfølelse i det at hun beskriver det som om deres betragtninger på folk i samfundet kan stå i vejen for et individs dannelse og måde at opfatte samfundet på.
Skriv et svar