Indledning
Thorup Copenhagen designer og producere moderne interiør og møbler. Spiseborde, lamper, lounge borde, reoler, stole og køkkener er i deres produktsortiment.

Thorup Copenhagen blev grundlagt i 2015 af Kasper Thorup deraf navnet. Kasper Thorup har ikke nogen tidligere erhvervserfaring, men studerede på KADK (The Royal Danish Academy of Fine Arts Schools of Architecture, Design and Conservation) efter han dimitterede grundlagde han virksomheden Thorup Copenhagen.

Thorup Copenhagen har til formål at skabe moderne design, de arbejder med råmaterialer som massiv messing, jern, beton, og ægte marmor.

Alle produkter er skitseret og designet og udformet af den danske designer Kasper Thorup med bridrag fra dygtige lokale håndværkere.

Hvert produkt unikt, håndlavet og samlet i deres studie i København for at sikre den høje kvalitet af produktet.

Thorup Copenhagen er en af de få danske producenter af interiør som har valgt, at beholde sin produktion i København.

Thorup Copenhagen vil gerne undersøge mulighederne for eksport til Sverige. Svenskerne har i forvejen mange store navne indenfor design, mode og arkitektur såsom Yngve Ekström med stolen Lamino1, som blev 1999 udpeget til århundredets møbel.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
2. Grundlæggende forhold 4
2.1. Naturgivne forhold 4
2.3. Samfundsmæssige forhold 4
2.4 Demografiske forhold 5
2.5 Økonomiske forhold 5
2.6 Erhvervsstruktur 5
2.7 Samhandel 6
2.8 Transport 6
3. Sociale og kulturelle forhold (kulturanalyse) 6
3.1 Merkantil markedskultur 7
3.1.1 Forretningskultur 7
3.1.2 Forbrugerkultur 9
4. Hofstedes model 9
5. Specifikke produkt- og markedsforhold 10
6. Konsekvenser for de 4 p’er 11
7. Konklusion 11
8. Litteraturliste 14
Bilag 1 15
Bilag 2 16
Bilag 3 17
Bilag 4 18

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
3.1 Merkantil markedskultur
De forhold som vil påvirke Thorup Copenhagen inden for merkantil markedskultur er religiøse forhold, værdier og normer, individualisme og fællesskab samt andre forhold. Jeg vil følgende analysere den merkantile markedskultur.

3.1.1 Forretningskultur
På mange måder ligner Danmark og Sverige hinanden, men i forretningskulturen bør Thorup Copenhagen være opmærksom på takt og tone overfor svenskerne.

Der er stor forskel på dansk og svensk humor og i hvilke sammenhænge, den bør anvendes. En kliché, som blandt svenskerne ofte hæftes på danskere er, at vi betragtes som mere afslappede og gemytlige livsnydere.

Man kan støde på den opfattelse i Sverige, at der i Danmark findes en del ”smarte” forretningsfolk hvilket Thorup Copenhagen skal være meget opmærksom på og vise forsigtighed når de skal indtræde på det svenske marked.

Der er ikke mange forskelle på forretningsklimaet i Danmark og Sverige, og derfor er Sverige som udgangspunkt et godt tilgængeligt marked for Thorup Copenhagen, dog er der en række forhold de bør være opmærksomme på.

Svenskerne tænker konsensus, beslutningsprocessen tager ofte længere tid end i danske virksomheder, fordi man i Sverige tilhører sig hele virksomheden, så alle er enige om at beslutningen kan blive en succes.

Derfor skal Thorup Copenhagen forvente en længere proces og flere møder med forhandlere som skal forhandle deres produkter.

Ved Svenskernes forhandlingsteknik ønsker man at opnå fællesløsninger og er derfor villige til at indgå kompromiser for at opnå en forretning eller aftale.

Erfaringsmæssigt kan der opstå den situation, at svenskerne af og til hellere vil afstå fra en forretning eller en aftale frem for at acceptere en evt.
dansk uvilje mod at indgå kompromis14.

For Kasper og hans virksomhed Thorup Copenhagen bør de være opmærksom på dette forhold og søge at tænke i kompromisløsningen.

Svenskerne foretrækker ofte at forberede en forhandling grundigt ved på forhånd at udarbejde et forhandlingskoncept og sætter pris på en bekræftelse skriftligt og hurtigt efter et møde.

Derfor forventes det, at når Kasper Thorup skal til et møde med en svensk virksomhed, møder han velforberedt op.

Generelt skal det anbefales for Thorup Copenhagen, at der altid anvendes skriftlige aftaler, og at der udvises stor omhyggelighed med at forhandle aftaleindholdet af en mulig kontrakt.

Derudover skal aftaleteksten være så tydelig som muligt, så det sikres at parterne fortolker aftaleteksten på samme måde.

Det gælder særligt i situationer, hvor der er risiko for sprogmisforståelser mellem det danske og svenske sprog.

Svenskerne forekommer - set med danske øjne - til tider formalistiske i aftaleforhold, derfor vil de ofte gerne have en skriftlig dokumentation af hele aftalen som bliver indgået og de anser det af stor vigtighed, at de vilkår, som er fastsat i aftalen, efterleves i praksis.

Det er utrolig vigtigt at Thorup Copenhagen lever op til de aftaleforhold som bliver aftalt, når de indgår en forretningsaftale med en mulig forhandler.

Mange mener, at svensk og dansk til forveksling minder om hinanden, men svenskerne har i almindelighed svært ved at forstå dansk.

Da danskerne normalt er lidt bedre til at forstå svensk, kan det være en idé for Thorup Copenhagen at den aftale som indgås med en mulig forhandler bliver på svensk, såfremt det ikke er hensigtsmæssigt, på engelsk.