Indledning
Hvordan må det mon være i himlen, og hvad med helvede? Disse spørgsmål har kun få turdet udforske på egen hånd.

Ifølge Biblen siges himlen at være det gode, mens helvede symboliserer det onde – kan dette virkelig betvivles? I år 1757 blev en dreng ved navn William Blake født, og han turde udfordre de gængse normer.

Han skabte en strøm af billeder og tekster, hvor begreber som himmel og helvede blev dybt undersøgt. Hvad var det, som denne Blake ønskede? Hans poetiske visioner har haft en betydelig indflydelse.

Han vågede at stille spørgsmål og præsentere nye tanker – men hvad var hans egne skrifter, og hvilke kilder inspirerede ham?

Jeg har til hensigt at udforske William Blakes værk med titlen "Himlens og helvedets ægteskab" i denne opgave. Jeg vil forsøge at placere værket i den historiske kontekst, det blev skabt i, for at opnå forståelse for de inspirationskilder, der har påvirket det.

Er de ideer, der præsenteres i værket, originale tanker fra William Blake, eller er der tidligere forfattere, der har berørt disse emner? Jeg vil især undersøge forbindelsen til Emanuel Swedenborg.

Desuden vil jeg udforske, hvordan William Blakes personlige religiøsitet og livssyn har påvirket dette dybt komplekse værk.

I det følgende vil jeg belyse personen William Blake og den æra, han levede i. Jeg vil også analysere begreberne "Himmel" og "Helvede" ud fra værket "Himlens og helvedets ægteskab".

Dette vil blive opnået gennem en grundig analyse af udvalgte passager fra værket, som vil styrke mine fortolkninger.

Jeg vil bringe perspektiver fra senere filosoffer ind i diskussionen og undersøge ligheder samt forskelle mellem Blake og disse tænkere.

Endelig vil jeg konkludere ved at se på William Blakes religiøse inspirationskilder og hans personlige religiøse overbevisninger.

Indholdsfortegnelse
Indledning
William Blake og Emanuel Swedenborg – og tiden de skrev i
The marriage of Heaven and Hell
Blake og den traditionelle kristendom
Bibelen ”upside down”
Til middag hos Esajas og Ezekiel
Antiklerikalisme og filosoffer
Blakes religiøse inspirationskilder
Bibelen som inspirationskilde
Blakes egen religiøse livsanskuelse
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I afsnittet "Mindeværdig Fantasi" indtager hovedpersonen en middagssamtale med "Profeterne Esajas og Ezekiel"33. Kirken bliver således symboliseret af Esajas og Ezekiel, som begge har skrevet bøger i Det Gamle Testamente.

De er imidlertid begge betegnet som "seere," da de har haft visioner: "Esajas, Amoz' søn, så i et syn"34, og Ezekiel: "Jeg så, og se, en stormvind"35.

Dette er ikke noget, som Blake afviser; både dette møde med to figurer fra fortiden (Ezekiel arbejdede omkring 600-575 f.Kr. og Esajas omkring 750-700 f.Kr)36 og hovedpersonens møde med englen kan anses som visioner.

Under middagen bliver hovedpersonen en talsperson for det rationalistiske verdenssyn: "Jeg spurgte dem, hvordan de turde så bestemt hævde, at Gud talte til dem"37.