Indledning
Uanset om vi går på gaden, skimmer de sociale medier eller ser en film i biografen, bliver vi konstant udsat for forskellige typer reklamer, på den ene eller anden måde.
Har du nogensinde overvejet, at disse reklamer er udarbejdet for at ændre eller påvirke din overbevisning?
Uanset hvor meget vi bilder os selv ind, at vi ignorerer reklamerne, så har de så stor en følelsesmæssig påvirkning, at de ofte lægger sig i vores underbevidsthed.1 2
De fleste mennesker har ofte f.eks. en sang eller en melodi, som de helt automatisk forbinder med et brand eller en specifik reklame, som vedkommende har set eller hørt.
Reklamer påvirker vores følelser og vores humør, og de kan sætte en stemning som både kan være glædesbetonet, seriøs eller sjov.
Det hele handler i sidste ende om, at virksomheden ønsker at movere vores holdning og påvirke vores underbevidsthed, så vi i sidste ende træffer et valg, som er taget på baggrund af deres reklamer.
Vi er alle forskellige, og vi bliver påvirket på lige så mange forskellige måder. Dette er også den primære grund til, at man sjældent finder to ens reklamer, og at virksomheder ofte ændrer deres kommunikation løbende, for at tilpasse sig trends og tendenser i samfundet.
Denne opgave har til formål at undersøge hvordan teleselskabet Call me’s reklamer har udviklet sig igennem de seneste 5 år og hvordan deres kommunikation og reklamer har udviklet sig over årene, for at fremme deres budskab og deres produkter.
For at undersøge dette er der udvalgt 3 reklamevideoer fra 3 forskellige kampagner og som er kørt på 3 forskellige platforme.
De tre reklamer er: ”Man har altid et valg – tæl til 10 og tal ordentligt eller tag selv skraldet | Call me”3 som er en tv-reklame fra 2016, ” Hvordan har du det, når du får skældud?
| Call me”4 som er en YouTube video fra 2017, og ” Ja, det er dyrt at bo i storbyen”5 som er en Facebookreklame fra 2021.
For at undersøge udviklingen er der derfor udarbejdet en analyse af hver video med udgangspunkt i det retoriske pentagram, de anvendte appelformer og en analyse af de filmiske virkemidler.
Endelig analyseres kommunikationen og etos-arbejdet i Call me’s egen beskrivelse af deres forretning på hjemmesiden. 6
Afslutningsvis vurderes det på baggrund af analyserne, hvordan Call me’s reklamer har udviklet sig igennem tiden, og hvorvidt de rammer deres idealmodtager.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 4
3. Analyse 4
- 3.1 Reklame 1: ” Man har altid et valg – tæl til 10 og tal ordentligt eller tag selv skraldet” 5
- 3.2 Reklame 2: ” Hvordan har du det, når du får skældud?” 8
- 3.3 Reklame 3: ” Ja det er dyrt at bo i storbyen” 10
- 3.4 Kommunikation og etos-arbejdet på egen hjemmesiden: 12
4. Vurdering 14
5. Konklusion 15
Litteraturliste 16
Bilag 1 19
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Reklamefilmens budskab er, at man skal tale ordentligt. Det formidler de ved at være patosappellerende, og Call me anvender en række sproglige virkemidler for at fremtvinge modtagerens følelser.
Alle mennesker kender det ’at have en dårlig dag’, og det gør filmen utroligt relaterbar, fordi der tegnes et billede af den kædereaktion, som det en dårlig dag kan starte.
Call me bruger gentagelsen og dette billedsprog meget tydligt i deres gengivelse af hændelsesforløbet (0:32-0:41).
Denne opsummering er yderst essentiel, da den sørger for, at man husker reklamen og forstår budskabet, nemlig at man skal tale ordentligt.
Det fremgår tydeligt, at Call me ønsker at fremstå medmenneskelige og engagerende jævnfør den nuancerede version af den græske filosof Aristoteles’19 model om de klassiske troværdighedsdyder.20
De moderne etosdyder er en nuancering af de klassiske etosdyder, og en model som kan anvendes til at finde afsenderens etosparametre.
Call me fremstår meget medmenneskelige, fordi de bruger mundtligt sprog og en masse metaforer21, de siger blandt andet:
”Hvis du får det forkerte ben ud af sengen” (0:07), ”Så får en flok amatører varme ører” (0:14), ”Jørgen får den kolde skulder” (0:18) og ”Tumpen skal flytte sit lort” (0:23).
Der anvendes helt almindeligt talesprog i form af metaforer, som næsten alle danskere kender.
Det giver filmen et billedligt sprog, som gør den nem at relatere og forholde sig til.22 Idealmodtageren er træt af at gå på kompromis med socialt samvær og værdier, og at alt skal handle om penge og produktivitet.
Modtageren er i aldersgruppen 25-59 år, da Call me bruger en lidt atypisk metafor vedrørende folk på arbejdet ”Så får en flok amatører varme ører” (0:14).
Derfra kan man konkludere, at idealmodtageren formentlig er fuldtidsbeskæftiget, og kender til det med en sur chef eller sure kollegaer.
Aldersgruppen 25-59 år er udvalgt, fordi at beskæftigelsesprocenten er højest i denne aldersgruppe.23
Der anvendes en række forskellige filmiske virkemidler24, som fungerer som fundamentet til at bibeholde modtagerens opmærksomhed, så vedkommende forstår budskabet, og hvem der formidler det.
Call me bruger billedbeskæringen til hele tiden at holde reklamen interessant og relevant. De bruger primært total og halvnær beskæring.
Den totale billedbeskæring er når negativiteten går fra person til person, så vi får et indblik i miljøet og stemningen.
Det kan ses (0:09) hvor den første mand skælder konen ud, og når hun så skælder kollegaerne ud (0:14). Dette er generelt for hele reklamen, og giver modtageren et indtryk af de sociale miljøer, og den intensitet, der er i dårlig stemning.
Hver gang billedet skifter til total skifter det efterfølgende til en halvnær billedbeskæring, det kan ses ved (0:15), hvor konen får skæld ud af manden.
Den halvnære billedbeskæring giver os et indtryk af følelserne, der hører med til skæld ud, og hvordan det egentligt rammer vedkommende, som får skæld ud. Dette understeget af en høj klipperytme, da klippene skifter cirka hvert tredje sekund.
Det sørger for en konstant intensitet og et hurtigt handlingsforløb. Call me har i løbet af deres ’Tal ordentligt – det koster ikke noget’-kampagne brugt en klaverlyd som intro, og deres velkendte introduktionsklaver er også til stede i introen (0:00-0:05).
Det fanger brugerens opmærksomhed, fordi det sætter en stemning af, at man nu ved, at det er Call me som kommer med en reklame.
Klaveret erstattes af en intensiverende underlægningsmusik efterfølgende, som bygger stemningen op omkring handlingsforløbet i resten af reklamen.
Call me har også valgt at have voice-over lyd indover, hvilket kan høres i sekunderne: (0:06), (0:10), (0:15), (0:18), (0:24) og (0:26). Voice-overen er med til tydeliggøre et budskab på kortere tid.
Når Call me vælger at bruge en voice-over, giver det dem mulighed for at opbygge en større troværdighed og etos, da det tegner overblikket for modtageren, så det er nemmere at forstå budskabet.
Skriv et svar