Indledning
Call me udgav i 2015 en reklamekampagne kaldet ”Tal ordentligt”, herunder var reklamefilmen ”Tal ordentligt, det koster ikke noget”. Reklamen fik stor opmærksomhed og blev b.la. vist på tv, samt internettet, hvor den har godt 200.000 visninger.

Den sætter fokus på at man skal tale ordentligt til hinanden i skolen, på arbejdet og i dagligdagen. Den ikke-kommercielle reklames budskab, er altså at man sammen skal droppe den hårde tone, og i stedet finde en god tone frem. Modtageren af reklamen, er målrettet hele Danmarks befolkning. Det er noget der påvirker alle på kryds og tværs, og noget som alle har indflydelse på.

Uddrag
Reklamen fortæller en historie. Vi ser først en mor der er på vej over vejen sammen med sit barn, manden der holder tilbage for dem, dytter og råber ad dem.

Derefter kommer der en ny scene, hvor de går videre, og en dreng på skateboard suser forbi dem, hvor hun så råber ”Se dig dog for, din store idiot!” Allerede her, fornemmer man at brugen af den hårde tone gives videre, og at hendes søn tager ordene til sig. Moren og barnet går igen videre, og møder endnu en ”forhindring”, og denne gang skælder den lille dreng en voksen mand ud.

Den voksne mand skælder derefter en dame ud, som snakker i telefon. Billedet skifter så til manden i telefonen, hvor man ser han smækker røret på. En anden dame, åbner døren til kontoret hvor manden sidder, og han råber ”Hvad?!” til hende. Overraskende, er damen helt rolig, og spørger med en rolig stemme, om de ikke skal gå til frokost. Herefter går de sammen til frokost, med et smil på læben.

Dette fortæller os også at det er en narrativ reklamefilm. B.la. overraskelsen er et tydeligt kendetegn. Som seer forventer man det ikke, da den negative tone fortsætter og fortsætter, men pludseligt bliver brudt, men logisk ved man alligevel godt at det ikke vil blive ved.